Hemmelige kontrakter sikrer tandlægekæde skattekroner

Tandlægekæde, der vil være landsdækkende, høster ifølge eksperter offentlige tilskud på et tvivlsomt grundlag

Arkivfoto. /ritzau/Katina Husted
Arkivfoto. /ritzau/Katina Husted

Med en hidtil ukendt manøvre har tandlægekæden Dentist.dk kunnet ekspandere og samtidig fastholde millioner i sygesikring.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

For at kunne modtage offentlig sygesikring må en tandlæge ifølge tandlægeoverenskomsten maksimalt eje to klinikker. Tandlægen skal også være selvstændig og have den bestemmende indflydelse.

Begrundelsen er, at tandlægen skal kunne overskue at kontrollere, hvad de ansatte laver i klinikkerne og dermed sikre fagligheden og patientsikkerheden.

Dentist.dk har 20 klinikker primært i Syd- og Midtjylland. Den går ifølge avisen efter at blive landsdækkende og betaler gerne flere millioner for en enkelt tandlægeklinik.

Det sker dog på betingelse af, at tandlægen tilbagekøber 50,1 procent af klinikken for 50.000 kroner og driver den som et interessentskab.

På den måde fortsætter tandlægen på papiret som ejer, så pengene fra sygesikringen ikke forsvinder.

Men i en fortrolig kontrakt mellem parterne bliver tandlægens selvstændighed kraftigt indsnævret.

- Kontrakterne virker som en form for spekulation i kravene i overenskomsten, siger Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.

Sundhed - 23. maj. 2017 - kl. 10:33 Mor advarer med klam video: Derfor skal du ikke lade dine børn bide negle

Afsløringen af manøvren rammer ned i en aktuel frygt hos Tandlægeforeningen.

Foreningen er bange for, at profitten med tandlægekædernes ekspansive fremmarch i Danmark sættes over det tandfaglige til skade for patientsikkerheden, skriver Jyllands-Posten.

- Hvis man kommer udefra og kun er interesseret i et overskud, kan jeg være bange for, at fagligheden forsvinder.

- Eller i hvert fald kommer i anden række, siger Susanne Kleist. Hun er medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og formand for en arbejdsgruppe, som ser på ejerskab og kæder.

Bjørn Nedergård Nielsen, der er direktør i Dentist.dk, siger til Jyllands-Posten, at han mener, at kæden lever op til reglerne. Han forsikrer også om, at tandlægerne reelt er selvstændige.

Se også: Verdensstjerne mistede pludselig sine to fortænder: Se billedet her

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen