En 700 år gammel blyamulet fra Middelalderen er dukket op af jorden under kloakeringsarbejde i Møllergade i Svendborg. Bare to centimeter på den ene led og knap tre centimeter på den anden lå den ifølge middelalder- og renæssance-arkæolog hos Arkæologi Sydfyn, Allan Dørup Knudsen, i gråbrune og kedelige nuancer.
Men efter at være blevet undersøgt nærmere har metalstumpen vist sig at indeholde noget ganske særligt. Amuletten har kunnet foldes ud, og en inskription i amuletten fortæller os nu noget om, hvordan vore forfædre dengang tænkte.
- Amuletten fortæller os om en del af det levede liv i Svendborg, som vi ellers sjældent har mulighed for at dokumentere ved udgravning, fortæller Allan Dørup Knudsen.
Fem linjer med latinske bogstaver
Det er Nationalmuseets ekspert i inskriptioner, museumsinspektør Lisbeth Imer, som har haft amuletten under lup. Og det har vist sig, at det er Svendborgs ældst kendte kvindelige indbygger, Margareta, som ejede amuletten. Hun har været af den overbevisning, at den beskyttede hende mod ondskab og hjalp hende sikkert gennem tilværelsen.
Udfoldet fylder amuletten 13 centimeter og rummer fem linjer med små latinske bogstaver – efter Lisbeth Imers vurdering forfattet af en skribent med en sikker og kyndig hånd.
- Bogstaverne er ikke mere end 2-4 millimeter høje, og nogle steder har skriveren haft overskud til at pynte dem med for eksempel kors, siger hun.
Jysk mose gemte på 2000 år gamle kranier
På amuletten står der ifølge Lisbeth Imer på forståeligt dansk:
- Jeg besværger jer elvermænd og elverkoner og alle dæmoner ved Faderen og Sønnen og Helligånden og ved alle Guds helgener, at I ikke skader guds tjenerinde Margareta hverken i øjnene eller i andre lemmer. Amen. Du er stor i evighed, Herre.
Skulle holde elverfolk og dæmoner væk
Ordene Gordan, Gordin og Ingordan figurerer også på den, og netop de tre ord er flere gange fundet på amuletter af træ og metal fundet i Danmark, Norge og Sverige.
- Det har i mange år været omstridt, hvad ordene egentlig betyder, men jeg hælder til, at det er en påkaldelse af elverfolk eller dæmoner, forklarer Lisbeth Imer.
Amuletten giver et sjældent indblik i, hvordan almindelige borgere brugte kristendommen i deres daglige liv. Nu er der også beviser for, at troen blandt almindelige folk var stærk.
- Vores viden om byens borgere og deres daglige liv i middelalderen er desværre yderst begrænset, men gennem denne amulet kommer vi helt tæt på Margareta og kan føle hendes lidelser og bønner for et godt og sygdomsfrit liv, siger Allan Dørup Knudsen.
Arkæologer graver stor sølvskat op af nyhøstet mark
Havde amuletten på sig
Blyamuletter har været anvendt gennem store dele af middelalderen fra cirka 1100 helt op til 1400-tallet og findes både med runeindskrifter og som denne med latinske bogstaver.
Inskriptionerne vidner om, at de har været brugt i magisk øjemed til at holde sygdomme fra livet eller til at helbrede syge.
Man forestiller sig, baseret på deres meget små og sammenfoldede størrelser, at folk har haft amuletterne på sig syet ind i tøjet eller som fast bestanddel i en lomme.
