Henrik: Derfor skal jeg have lov til at dyrke sex med dyr

Fødevareminister Dan Jørgensen vil forbyde retten til dyresex. Det vil, hvis lovforslaget vedtages, gøre Henrik til kriminel. Han dyrker nemlig sex med dyr - og det har han tænkt sig at blive ved med

Følg Samfund

- Man kan ikke ændre seksualitet ved at indføre et forbud eller en lovændring. Jeg kommer fortsat til at have lyst til og sex med hunde.

- Jeg vil nok bare være mere påpasselig med at fortælle om det, da det jo pludselig kan have endnu større konsekvenser, fortæller Henrik, som i dag står frem med sin historie.

Henrik er cirka 20 år og har de seneste fem år været zoofil. Altså, han har tændt på dyresex - og har dyrket sex med dyr. Han er overbevist om, at de dyr, han har sex med, ikke lider overlast. Tværtimod.

I tv-indslaget i toppen af artiklen kan du høre hans begrundelse for, hvorfor dyresex ikke skal forbydes.

Derfor står Henrik frem:

Det er ikke første gang, Ekstra Bladet fortæller om Henriks hang til dyresex. Grunden til, at han stiller op og forklarer om sin seksuelle afvigelse, er:

- Dyresex-historier har været meget fremme i medierne, særligt i forbindelse med og efter lovændringen, der gjorde det ulovligt at have sex med dyr.

- Ofte bliver zoofilister - mennesker, der tænder på og dyrker sex med dyr - fremstillet som forfærdelige, onde mennesker, der mishandler dyr. Det er vi ikke. Derfor skal min version fortælles.

- Lige nu har jeg jo ikke noget decideret fast forhold med et dyr. Så på den måde vil jeg jo ikke være vane-forbryder. Men det kommer nok i fremtiden, at jeg vil have et forhold med et dyr. Og ja, jeg kommer til at have sex med et dyr i fremtiden. Helst en hunhund, hvor vi har almindelig sex.

I indslaget nedenfor kan du se Henrik fortælle om sin seksualitet

Dansk mand: Derfor har jeg dyresex

Derfor bringer vi Henriks historie:

Fødevareminister Dan Jørgensen satte dyresex på dagsordenen i midten af oktober 2014, da han meldte ud, at han fremsatte et lovforslag om at kriminalisere dyresex. Det forslag er nu blevet til virkelighed - og siden 1. maj 2015 har det været forbudt at dyrke sex med dyr.

I forlængelse af det, ville vi på Ekstra Bladet gerne helt tæt på et af de mennesker, som lovændringen er rettet mod og får konsekvenser for.

Samtidig ville vi prøve at forstå, hvorfor nogle mennesker har - eller har ønske om at have - sex med dyr. Derudover ønskede vi at søge svar på, om begrundelsen for lovforslaget med, at 'dyrene forvoldes skade', holder - ifølge de zoofile selv.

Flere undersøgelser peger på, at mellem et og tre procent af befolkningen er zoofilister (mennesker der tænder på og/eller dyrker sex med dyr). Henrik er altså ikke alene.

Derfor er historien relevant, og derfor mener vi på Ekstra Bladet, at vi er nødt til at forholde os til det og give et indblik i denne ellers ret skjulte verden.

Vi har fået Henriks historie bekræftet ved gennemsyn af beskeder fra Henrik på sociale medier, vi har set pornografiske videoer med dyresex på hans computer, og vi har set hans profil på et dyresex-chatforum på internettet.

Henrik er et opdigtet navn. Hans sande identitet er redaktionen bekendt.

Vi skriver, at Henrik er cirka 20 år gammel. Hans sande alder er redaktionen bekendt.

Henrik kontaktede selv Ekstra Bladet, da Ekstra Bladets journalist søgte kilder til historien i et opslag på et dyresexforum.

Klokken 20.00 i aften kan du chatte med Henrik om dyresex på ekstrabladet.dk.

Du kan allerede nu stille ham dit spørgsmål:

Henrik har sex med hunde: Drømmer om et fast forhold med en tæve

Sexologisk overlæge: Han behøver ikke komme i behandling

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.