Her ankommer paven til Rom med 12 flygtninge

Efter en lodtrækning har paven nu taget 12 flygtninge fra Lesbos med hjem til Vatikanet i Rom

Se paven og de 12 flygtninge stige på flyet i Grækenland og lande i Italien. (Video: AP)

Seks voksne og seks børn fra en flygtningelejr på Lesbos vandt lodtrækningen og er nu landet i lufthavnen i Rom i pavens eget fly.

Pave Frans erklærede under sit fem timer lange besøg i Moria-lejren, at han ville tage de 12 flygtninge med sig til Rom.

På billeder fra landingspladsen i lufthavnen takkede flygtningene den katolske kirkes overhoved for hans gestus.

- Paven ønskede at gøre en velkomstgestus over for flygtninge.

Artiklen fortsætter under billedet

De 12 flygtninge var meget taknemmelige for pavens initiativ. (Foto: AP)

Se også: Paven tager 12 flygtninge fra Lesbos med hjem i flyet

Tre flygtningefamilier fra Syrien ledsager ham tilbage til Rom lørdag. Det er familier fra Syrien - i alt 12 personer, hvoraf seks er børn, hedder det i en erklæring fra Vatikanet.

I erklæringen skriver Vatikanet desuden, at det var planlagt og aftalt med de græske og italienske myndigheder på forhånd, samt at Vatikanet har det økonomiske ansvar for flygtningene.

- Vi er alle migranter, proklamerede paven desuden på Lesbos, hvor han opfordrede de tilbageværende flygtninge til ikke at miste håbet.

Ifølge erklæringen er pavens gestus en del af hans 'protest' mod EU's beslutning om at sende flygtninge tilbage til Tyrkiet.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere