Der er nu kun godt tre timer til, at Alexander begynder sin hærgen over det danske land. Allerede klokken 14 kan Sønderjylland og Fyn se frem til hård kuling og vindstød op til stormstyrke, mens sjællænderne må vente et par timer ekstra.
Mens danskerne forbereder sig på storm har flere af vores europæiske venner allerede oplevet dets hærgen.
Stormen: Her er politiets frygt
DMI fortalte tidligere på morgenen, hvordan de forventede, at stormen ville udvikle sig hen over Europa.
- Alexander er født udover Atlanterhavet og har så taget turen østover, sagde vagthavende meteorolog hos DMI Frank Nielsen, da stormen lå over Sydengland
Vindstød på over 33 meter per sekund har ramt det sydlige England natten mellem torsdag og fredag melder Daily Mail.
De kraftige vindstød har ført til hele 34 advarselsmeldinger om oversvømmelser og har lammet det store dele af det engelske togsystem.
I nat var Skotland udsat for en snestorm, som kombineret med kraftig blæst førte til adskillige færdselsulykker.
Gode råd: Sådan sikrer du dig mod stormen
Rammer nu Holland
Lige nu er det så Hollands tur, hvor stormen rammer med stor styrke.
Stormen er fredag formiddag over Holland. Her varsler Weeronline.nl kraftige til meget kraftige vindstød. Langs vestkysten vil der komme vindstød med op til 110 km/t.
Vejskilte er revet op af blæsten, og træer ligger væltet. Flere lastbiler er blæst omkuld på vejene. En lastbil lå således på tværs ved en vej i det nordlige Holland. Den hollandske vejrtjeneste har sendt, hvad de kalder 'kode gul' ud - det er et varsel om farligt vejr.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.