Her bliver der 18 graders varme

Masser af varme og sol i dag og de kommende dage

Hør mere om det fantastiske weekendvejr her

Vi går en skøn fredag og weekend i møde - i hvert tilfælde rent vejrmæssigt.

DMI lover masser af sol og varme i hele landet.

Først sent søndag begynder vejret at slå om - og i næste uge bliver det så atter koldere igen.

- Fredag bliver en rigtig fin forårsdag i hele landet. Vi fik en forsmag i går i den østlige del af landet. Men nu kommer også den vestlige del med. Temperaturerne når fredag op på 17 grader, hvis man kan finde et sted med læ fra kysten.

Der kan godt komme et varierende skydække ind, men det er ikke noget, som kommer til at ødelægge fornemmelsen af en rigtig dejlig dag, siger Frank Nielsen, vagthavende meteorolog hos DMI.

Lidt skyer
De højeste temperaturer vil være at finde på Vestkysten og Nordvestsjælland.

Natten til lørdag trækker en del skyer gennem landet.

- Der kommer også nogle nattebyger, men vejret klarer op igen lørdag formiddag. Og så bliver vejret som en gentagelse af fredag. Vi når helt op på 18 grader i Vestjylland og Nordvestsjælland, og der kommer masser af sol, fastslår Frank Nielsen.

Slutter søndag
Også søndag forventer meteorologen, at der kommer sol over hele landet.

- Det ser ud som om, at det gode vejr kan holde hele søndagen igennem. Men i løbet af natten til mandag kommer der kold luft ind over Danmark, og så er det slut med det gode vejr.

Temperaturen falder ned til omkring 10 grader - og vi kan også forvente nattefrost, fastslår Frank Nielsen.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere