Her bliver det op til 22 grader i weekenden

Fredag bliver regnfuld og blæsende

Der er fortsat masser af solskin på programmet hele onsdag.

Det fortæller meteorolog Klaus Larsen fra DMI.

- Onsdag vil solen skinne over hele landet, men der kan godt komme lidt småskyer. Temperaturen vil ligge på 15-17 grader onsdag, og vinden vil være svag. Også torsdag er der sol de fleste steder i landeet. Men der kommer skyer sydfra i løbet af dagen. Temperaturen vil ligge omkring 15-18 grader, fortæller Klaus Larsen.

Fredag, som er en af de store konfirmationsdage, bliver det store skiftedag.

- Det begynder at trække op med regn fredag formiddag, og regnen vil brede sig til stort set hele landet i løbet af dagen. Det bliver også mere blæsende. Temperaturerne vil lande på 15-18 grader, oplyser Klaus Larsen.

Regnen forventes at trække nordpå, og både lørdag og søndag kan vi nå op på 21-22 grader.

- Der kommer også regn i weekenden, men det bliver mere i bygeform - og altså ikke så voldsomt som om fredag.

Varmest i Vestjylland
Det bliver ifølge DMI særligt Vestjylland, som får glæde af de høje temperaturer i weekenden.

- Men også på Sjælland og Fyn kan temperaturen snige sig op på de 20 grader i weekenden.

Både mandag og tirsdag i næste uge vil temperaturen ligge på de 20 grader i stort set hele landet.

- Mandag kommer der en del regn det meste af dagen, beretter Klaus Larsen.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere