Her bliver det supervarmt - men badetemperaturerne brrr...

Temperaturerne sniger sig op mod 30 grader i weekenden - men ved nogle af kysterne kan det være koldere

Se hvordan varmen rammer lige netop dit område de kommende dage her. (Fotos: DMI)

Endelig kommer varmen - for fuld tryk. De kommende dage starter halvkøligt - men fra onsdag begynder varmen at komme, og herfra stiger temperaturerne støt med sommervarme, der kan give festivalgæster hedeslag og badegæster kolde tæer .

- Vi skal nok hen mod torsdag før det begynder at nærme sig med 25 grader - det er nok hovedsageligt i Sønderjylland. Når vi så kommer til fredag er der rigtig mange steder, hvor vi passerer de 25, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Klaus Larsen.

Især i Vestjylland kan der dog godt komme nogle regn - og tordenbyger i løbet af fredagen.

Det bliver altså varmt i stort set hele landet, og man nærmer sig 25 grader med undtagelse af de mest kystnære områder.

Her kan det nemlig godt gå hen at blive køligere.

- Havtemperaturerne er stadig lave ved kyster med pålandsvind. Ved vandkanten er det nok ikke meget mere end 15-20 grader.

- Så det bliver ikke supervarmt ved strandene?

- Nej, det er nok hovedsageligt de strande, der ligger mod øst, at der bliver lidt køligere med 15-20 grader, men de fleste steder bliver uden så meget vind. Så det kan trods alt blive lunt at ligge ved stranden, siger Klaus Larsen.

Koldt badevand
Havtemperaturerne i Danmark ligger lige nu typisk omkring de 15 grader, men det kan godt blive lidt lunere helt inde ved kysterne.

Lørdag tager temperaturerne et godt hop fra 27-28 og op mod tredive grader i de sydlige egne. Hovedsageligt i Sønderjylland vil man kunne passere de 30 grader.

- Typisk vil man rigtig mange steder i landet ligge på 27-30 grader, siger Klaus Larsen.

Kysterne er stadig plaget af det kolde havvand, og det er igen ved de østlige kyster, at det bliver et par grader koldere.

Ved Vestkysten bliver det dog noget varmere på grund af pålandsvinden.

Køligere igen
Fortsætter de høje temperaturer efter lørdag?

- Nej, der kommer en front ind, så det er lidt usikkert om det kommer søndag eller mandag. Men alt efter, hvor hurtigt det kommer ind, så tror jeg trods alt, at det bliver over 20 grader.

- Den første prognose ligger stadig på 30 grader flere steder i landet, mens den nyeste prognose, der lige er kommet ind, ligger på 20-25 grader.

Så det bliver ikke over 28-30 grader i næste uge?

- Ikke i første omgang ihvertfald. Men der er noget, der tyder på, at varmen kommer til at bølge tilbage igen. Men så er vi ude over de ti dage jeg lige har prognoser for, lyder det fra meteorologen.

1 af 2 Havtemperaturerne i Danmark ligger lige nu typisk omkring de 15 grader, men det kan godt blive lidt lunere helt inde ved kysterne. (Polfoto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 2 
23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere