Her bliver skildpadder befriet fra plastiksvineri

Skildpadderne var blevet fanget i fiskenet og plastiksvineri, men var heldige at blive opdaget af venlige fiskere

Havskildpadderne var heldige at blive fundet af en flok dyrevenner. Video: Scanpix.

Da Saranwit Phetsang og hans venner onsdag 19. juni tog på fisketur ved det thailandske ferieparadis Phuket, stødte de på et sørgeligt syn.

I vandet så de nemlig en stor dynge skrald flyde rundt, og samvittighedsfulde som de var, besluttede de sig for at fjerne den.

Da de kom nærmere skraldedyngen opdagede de også en havskildpadde, som sad i uhjælpeligt fast i kasseret fiskenet, og dermed blev bjærgningsaktionen pludselig til en redningsaktion, beretter Newsflare.

- Hver gang vi ser affald i havet, indsamler vi det med det samme. Men det er første gang vi har set dyr være fanget, fortæller Saranwit Phetsang.

Det lykkedes at befri skildpadden, men kort efter fandt de endnu en skildpadde, som også sad fast i svineriet.

Den anden skildpadde, en unge, var viklet ind i gammelt reb, og det var derfor ikke helt nemt at befri den.

Faktisk tog det adskillige minutter før ungen var skåret fri og kunne slutte sig til den store skildpadde, som de mener var dens mor.

- Vi er glade for at vi fandt skildpadderne og kunne redde dem. Men ikke alle dyr er så heldige. Så jeg vil gerne have, at alle viser hensyn og havene rene, lyder det Saranwit Phetsang.

Ifølge miljøorganisationen Ocean Conservancy bliver der hvert år smidt mere end otte millioner ton plastik i verdenshavene, svarende til et vognlæs hvert eneste minut året rundt. Indonesien, Filippinerne, Vietnam og Thailand står ifølge organisationen for næsten 60 procent af den statistik.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Der findes desværre alt for mange eksempler på hvad menneskers affald gør ved livet i havene. Du kan se flere skrækkelige eksempler herunder:

Denne havskildpadde havde et 12 centimeter langt sugerør siddende fast i næsen.

Samfund - 17. aug. 2015 - kl. 14:41 Stakkels dyr: Derfor skal du ikke smide plastik i naturen

Samfund - 27. jan. 2016 - kl. 11:46 Max klippede torsk op: Sådan påvirker dit svineri dyrene

Da en unavngivet fisker fra Costa Rica for nyligt fangede en Mahi Mahi-fisk, troede han først at fisken var syg. Da han skar den op for at se dens maveindhold viste sandheden sig dog at være langt værre. Video: Newsflare.

Samfund - 4. feb. 2018 - kl. 14:00 Troede fisken var syg: Sandheden var meget værre

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere