Her bor Danmarks mest attraktive singler - ifølge dem selv

Dansk dating-side har spurgt brugerne, hvor attraktive, de selv synes, de er. Og selvforståelsen fejler bestemt ikke noget i Whiskeybæltet

Ifølge undersøgelsen er det folk fra Whiskeybæltet, der mener, de er mest attraktive. (Foto: )
Ifølge undersøgelsen er det folk fra Whiskeybæltet, der mener, de er mest attraktive. (Foto: )

Selvtilliden må nødvendigvis være helt i top, når man melder sig under fanerne hos den danske dating-side partnermedniveau.dk.

En dating-side, som er 'et mødested for voksne og veluddannede', hvor danske singler på ét niveau bliver matchet med ligesindede på samme niveau.

Men der er alligevel forskel på, hvor højt et niveau, man ser sig selv som værende på, viser en undersøgelse, som dating-siden har lavet.

Her har man bedt brugerne om at rangere sig selv efter, hvor attraktiv, man selv mener, man er på en skala fra 1-7.

Ifølge partnermedniveau.dk har 57.000 brugere vurderet sig selv, og resultatet viser, at de 'voksne og veluddannede' singler fra de velhavende forstæder nord for København i hvert fald ikke underlægger sig Janteloven.

Det viser sig nemlig, at de mennesker, der selv synes, de er noget ved musikken, bor lige midt i rigmandsghettoerne.

Således er hele otte af de ti højest rangerede byer i Nordsjælland, mens kun singlerne med niveau fra Aarhus og Solrød Strand får sneget sig ind på henholdsvis en ottende- og tiendeplads.

I den helt anden ende af skalaen er Jylland derimod mest repræsenteret, selv om singlerne fra fynske Faaborg rangerer sig selv til at være de mindst attraktive singler - der trods alt har et vist niveau....

Se partnermedniveau.dk's top og bund i undersøgelsen herunder:  

I disse byer fejler selvforståelsen ikke noget:

1)    Hellerup (5,67)
2)    Charlottenlund (5,53)
3)    Gentofte (5,50)
4)    Holte (5,42)
5)    Hørsholm (5,36)
6)    Birkerød (5,29)
7)    Virum (5,29)
8)    Århus (5,26)
9)    Kongens Lyngby (5,22)
10)  Solrød Strand (5.21)

I disse byer giver man ikke sig selv så høje karakterer:

1)    Faaborg (4,45)
2)    Aalborg Øst (4,52)
3)    Brønderslev (4,53)
4)    Rønne (4,56)
5)    Grenaa (4,62)
6)    Hobro (4,63)
7)    Skive (4,69)
8)    Ikast (4,70)
9)    Nykøbing (4,71)
10)  Frederiksværk (4,72)

 

 

1 af 2 Hellerup, den velhavende forstad til København, scorer højest som den by, der vurderer sig selv højest. (Foto: )
2 af 2 Ifølge undersøgelsen er det folk fra Whiskeybæltet, der mener, de er mest attraktive. (Foto: )
25 kommentarer
Vis kommentarer