Her dropper de skoleskemaet

På Herfølge Skole kan det være slut med at terpe tabeller og det periodiske system, når skolen siger goddag til 100 procent projektbaseret undervisning

Herfølge Skoles undervisning skal være 100 procent projektbaseret. Foto: Per Rasmussen
Herfølge Skoles undervisning skal være 100 procent projektbaseret. Foto: Per Rasmussen

På Herfølge Skole behøver en række elever fra skoleåret 2019 ikke længere at overveje at pjække fra første time i matematik mandag morgen.

Det er nemlig ikke meningen, at hver mandag skal byde på samme fag på den østsjællandske skole, hvor man i øvrigt afskaffer skoleskemaet.

Hele skolen skal de kommende år reformeres til en såkaldt LEAPS-skole og køres i stilling til udelukkende at bestå af projektbaseret undervisning.

Det betyder blandt andet, at fagene smelter sammen, timerne ikke nødvendigvis er 45 minutter lange, og at man i højere grad vil målrette undervisningen til det arbejdsliv, som børnene på et tidspunkt står overfor.

- 60 procent af de job, vi har i dag, findes ikke, når de børn, vi uddanner nu, skal ud på arbejdsmarkedet. Vi skal uddanne børn til nogle job, der ikke findes i dag. Det betyder, at de får så dyb læring på nogle områder, at de kan omsætte det til en anden sammenhæng, siger Søren Thorborg til Ekstra Bladet.

Herfølge Skoles undervisning skal være 100 procent projektbaseret. Foto: Per Rasmussen
Herfølge Skoles undervisning skal være 100 procent projektbaseret. Foto: Per Rasmussen
 

Det periodiske system
Til skoleliv.dk siger skolechefen bl.a.:

- Det her projekt går ikke ud på, at børnene skal blive verdensmestre i det periodiske system. Det går ud på, at de får en basis, der gør, at de kan arbejde sammen, løse problemer, arbejde systematisk og sætte sig ind i nye ting. Det kan godt være, at det periodiske system er uaktuelt om 10-20 år. Det tror jeg nu ikke, men man kunne godt forestille sig det, og der er det altså vigtigt, at de har lært nogle måder at arbejde på, som gør, at de kan omstille sig til det, der venter dem.

- Er du ved at afskaffe det periodiske system - tror du ikke det vil falde nogle kemikere og fysikere for brystet?

- Nej, men det er vigtigere, at børn kan omsætte det, de lærer til en anden sammenhæng, end at de lærer det periodiske system udenad, forklarer Søren Thorborg til Ekstra Bladet.

- Det lyder - undskyld mig - meget abstrakt. Hvad er det, som skolebørn i årtier har lært, som ikke nødvendigvis vil være en del af undervisningen på Herfølge Skole?

- Der er forskel på, at man lærer faktuelle ting via udenadslære som for eksempel den lille tabel. Vi skal ikke uddanne børnene i at kunne gennemføre tests, som ikke er aktuelle, når børnene er færdige med skolen. Der kan det være vigtigere, at de kan nogle ting som at søge oplysninger og arbejde sammen kritisk.

Børnene på Herfølge Skole behøver med tiden ikke længere at bekymre sig om at skrive deres skoleskema. Foto: Joachim Adrian
Børnene på Herfølge Skole behøver med tiden ikke længere at bekymre sig om at skrive deres skoleskema. Foto: Joachim Adrian
 

Alle har lommeregnere
- Så det er slut med at terpe den lille tabel?

- Vi skal bare tænke på, at børn i dag bruger en lommeregner, og der er ting, vi lærer i skolen, som måske med tiden bliver løst teknologisk.

- Hvad er der galt med at kunne den lille tabel, nogle gange i livet kan man have brug for hovedregning?

- Ja, det er fint at kunne, hvis man skal ekspedere i bagerforretning, siger Søren Thorborg, som understreger, at man vil tilrettelægge undervisningen, så børnene bedre forstår, hvad de skal bruge de færdigheder, skolen lærer dem, til.

- I dag er det noget nemmere at have et stavehandikap end for 20 år siden. Man har elektroniske hjælpemidler til at læse tekst op, så man kan lave rigtige stavninger på det, du skriver.

- Er det også slut med diktat?

- Nej, vi følger folkeskolelovens krav og pensummer, og eleverne kommer ikke ud med en ringere afgangsprøve. Det bliver bare en anden måde at organisere undervisningen på og en anden måde at finde frem til nogle af de samme ting. Det vil give ligeså gode og sikkert også bedre resultater.

Børnene på Herfølge Skole skal uddannes til et i dag ukendt jobmarked - det har skoleledelsen lagt en langsigtet plan for - bl.a. ved at skrotte skoleskemaet. Foto: Per Rasmussen
Børnene på Herfølge Skole skal uddannes til et i dag ukendt jobmarked - det har skoleledelsen lagt en langsigtet plan for - bl.a. ved at skrotte skoleskemaet. Foto: Per Rasmussen
 

Høje krav til lærere og elever
- Hvad er der galt med et skoleskema?

- Skoleskemaer kan være gode. Men det at bryde dem ned kan åbne op for andre måder at organisere ting på. Det giver mulighed for forskellige skemaer fra uge til uge og temaer, så børnene bedre kan fordybe sig. Det giver flow og helhed i tingene, men indenfor en stram struktur. En mere fleksibel struktur kunne være en kombination af nogle tema-dage kombineret med fagtimer.

Med andre ord bliver der også større krav til lærerne om at samarbejde om undervisningen, så dansklæreren ikke står alene og underviser i H.C. Andersen, men eksempelvis underviser sammen med matematik- og engelsklærer.

- Der er høje krav til lærere og elever. Det er en mere moderne måde at have undervisning på, siger Søren Thorborg, som tilføjer, at lærerne skal igennem et større efteruddannelsesforløb for at implementere den nye model, og at reformeringen af skolen vil tage tid.

Hele processen mod 100 procent projektbaseret undervisning starter med, at en tredjedel af lærerne får kompetence-udvikling, som vil fortsætte de i kommende år.

Kan først mærkes fra 2019
Herfølge Skole begynder den store reformation efter sommerferien 2018 med efteruddannelse af 1/3 af lærerne, og det vil først begynde at få indflydelse på organiseringen af undervisningen i 2019.

1., 4. og 7. klasse bliver såkaldte LEAPS-klasser. Senere følger resten af skolen trop.

Ingen har sagt op
Lærerne har ifølge Søren Thorborg taget godt imod omorganiseringen - ingen har sagt op i protest, lyder det.

- Mange af os, som har haft skoleskema, husker nogle magiske øjeblikke med en yndlingslærer, som mestrede at tryllebinde en hel klasse, så man glædede sig til hver time i lige det fag - det er så en saga blot på Herfølge Skole?

- Ja, men der vil stadig være faglige stjernestunder. Undervisningen vil ikke gøre tingene udflydende eller konturløse, men skabe en dybere relation og mere flow i arbejdet, siger Søren Thorborg, som tilføjer, at noget af det, man vil satse på, er større kontakt med erhvervslivet. At arbejde projektbaseret kræver i høj grad også organisering.

- En af Køge Kommunes skoler har koblet sig på byggeriet af supersygehuset, så børnene kan lære af, hvad der foregår her og tale med både økonomer, læger og sygehusfolk. Så får de et klarere indtryk af, hvad en arbejdsplads og virksomhed er, og hvad voksne egentlig laver, når de går på arbejde, siger skolechefen, som selv gik i skole i tredserne på Sortedamskolen i København og trods skoleskema og det periodiske system var glad for sin skolegang.

- Hvad er forresten grundstof nummer tre i det periodiske system?

- Nummer to er helium - nummer tre kan jeg ikke huske, griner skolechefen.

Far til tre: Ikke lære udenad for at lære udenad


Morten Schultz Fruergaard har tre børn på 7, 11 og 13 år i hhv. første, femte og syvende klasse på Herfølge Skole og er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen.

Han er ikke bekymret for, om børnene lærer at bruge det periodiske system:

- Forleden så min ældste, som går i syvende klasse, en nummerplade med bogstaverne AU og udbrød: 'Det er guld i det periodiske system.' Det kunne jeg ikke selv huske fra min skoletid, siger den 43-årige far, som er i forsikringsbranchen, til Ekstra Bladet.

- Det er jo ikke et problem, at man kan det periodiske system. Pointen er læringsformen - at man ikke skal lære det udenad for at lære det udenad, men vide, hvad man kan bruge sin viden til.

Stor konkurrence
Familiefaren føler sig priviligeret over at have en skole og skoleledelse, som gerne vil udvikle og forbedre sig:

- Herfølge Skole vil rigtig gerne tiltrække flere elever. Der er fire-fem privatskoler i cykelafstand fra vores hjem og stor konkurrence om at tiltrække nye elever. Det her er en rigtig spændende læringsform, hvor man favner at undervise og tænke nyt.

- Hvad med det med skoleskemaet og de udflydende timer - kan alle børn finde ud af det?

- I praksis har det længe været sådan, at klokken kun ringer, når skolen starter. Det bliver varslet fem minutter i otte og igen klokken otte. Og så styrer lærerne, hvornår børnene har brug for en pause eller skal skifte til næste fag.

- Hvad så, når en eller to lærere er syge - risikerer jeres børn så ikke bare at sidde der uden at vide, hvad der skal ske?

- Lærerne sørger allerede er i dag for, at undervisningen er så godt forberedt, at en anden kan tage over ved sygdom. Der skal ligge en plan dagen i forvejen for, hvad der skal ske i morgen, så en anden kan tage over med relativt kort forberedelse, siger Morten Schultz Fruergaard, som beundrer lærerkollegiet.

Livsduelige børn
- Vi har haft en visionsaften, hvor alle som afslutning på aftenen fik udleveret et krus med en fortrykt tekst, hvor der stod: 'Jeg skaber livsduelige børn gennem...' Og så skulle man selv udfylde det manglende ord. Her skrev lærerne 'kærlighed', 'omsorg', 'engagement', 'vilje til at lære fra mig' osv. Det er helt berusende at opleve, hvordan de vil tage vores børn i hånden.

Grundstof 3 i det periodiske system er i øvrigt lithium, som er verdens letteste metal og bl.a. bruges i batterier og i behandlingen af forskellige sindslidelser. Det har reporteren bag denne artikel i øvrigt researchet sig frem til via bl.a. Google, da hun ikke kunne huske det fra sin gammeldags skolegang.

LEAPS-skoler

LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science.

På LEAPS-skoler dyrkes naturfag og teknik ikke isoleret, men integreres med alle andre fag gennem en systematisk og projektbaseret pædagogik. Der er fokus på at arbejde med naturfaglige metoder og læringstilgange.

De to andre LEAPS-skoler i Danmark er Sønderskov Skolen i Sønderborg og Signaturskolens afdeling i Kvaglund i Esbjerg.

Endnu en LEAPS-skole bliver offentliggjort i januar.

Projektet får støtte af Kata Fonden, som er en almennyttig, uafhængig fond, der modtager fondsmidler fra en række store, danske fonde.

(Kilde: Politiken Skoleliv)

1 af 2 Børnene på Herfølge Skole skal uddannes til et i dag ukendt jobmarked - det har skoleledelsen lagt en langsigtet plan for - bl.a. ved at skrotte skoleskemaet. Foto: Per Rasmussen
2 af 2 Herfølge Skoles undervisning skal være 100 procent projektbaseret. Foto: Per Rasmussen
87 kommentarer
Vis kommentarer