Annonce:
Annonce:

Her er 13 procent smittet med virussen

Lige over 20.000 personer fik juledag foretaget en lyntest. 729 af dem var positive. I Valby var der en positivprocent på 12,7

De første vacciner ankom til Statens Serum Institut tidligt om morgenen 26. december.
Annonce:
Følg Samfund

På juledag fredag blev der registreret 729 coronatilfælde blandt 20.785 lyntest, viser tal fra Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink.

Det svarer til, at 3,51 procent af testene var positive, hvilket er en betydelig stigning fra de foregående dage, hvor positivprocenten siden 21. december har ligget mellem 1,35 og 1,91.

Der er også et betydeligt fald i antallet af testede personer. Lillejuleaften blev over 80.000 personer lyntestet mod lige over 20.000 fredag.

Det har dog sine årsager. Falck, der er den klart største udbyder af lyntest, oplyser, at der var åbent som normalt de fleste steder, men at folk blev hjemme.

- Der var utrolig tomt de fleste steder, så danskerne blev nok hjemme ved deres familier, siger ambulancedirektør hos Falck Jørgen Mieritz.

Annonce:

Jørgen Mieritz er overrasket over, at markant flere er blevet testet positive. Især hos Falcks teststeder på Sjælland og omkring København var positivprocenten høj fredag.

- I Valby var vi helt oppe på en positivprocent på 12,7. Og Hvidovre lige ved siden af var den 7,4.

- Der er virkelig nogle steder, der poppede ud i går, fortæller han.

Mieritz forventer, at testtallene vil stige i de kommende dage, efterhånden som danskerne har overstået julen.

De fire udbydere har siden 12. december udført over 467.000 lyntest. Af dem har Falck stået for 323.138.

De flere tusindvis af lyntest har givet 10.565 positive svar.

Lyntest er ikke lige så pålidelige som de pcr-test, der bruges i det offentlige. De regnes for meget pålidelige i de tilfælde, hvor de viser, at en person er smittet.

Men der vil være tilfælde, hvor en smittet person ikke bliver fanget i en lyntest.

Det er omdiskuteret, hvor pålidelige lyntest er i de tilfælde, hvor der ikke påvises smitte.

Annonce:

Claus Nielsen, der har undersøgt lyntest i en ekspertgruppe under Statens Serum Institut, har udtalt, at lyntest nok har en træfsikkerhed på 70-80 procent.

Pcr-test, som man bruger i det offentlige, har til sammenligning omkring 98 procent.

De danske sundhedsmyndigheder fraråder lyntest til personer, der har symptomer eller er nære kontakter til smittede.

FAKTA: Her er resultaterne på fredagens lyntest

Regionerne har indgået aftaler med fire private leverandører af lyntest. Samlet skal der kunne foretages 100.000 af de hurtige test om dagen.

Juledag blev foretaget færre lyntest end de foregående dage med lige over 20.000 lyntest. Det tal var lillejuleaften på 80.000 test.

Her er en oversigt over testresultaterne fra fredagens lyntest:

* Samlet:

Test: 20.785.

Positive: 729.

Positivprocent: 3,51.

* Falck:

Test: 15.175.

Positive: 538.

Positivprocent: 3,55.

Geografi: Testcentre 47 steder i landet.

Testtype: Antigentest fra Biosensor og Abbott.

* SOS International:

Test: 2124.

Positive: 81.

Positivprocent: 3,81.

Geografi: Syv testcentre i Københavnsområdet, Aalborg, Esbjerg og Aarhus.

Testtype: Antigentest fra BioSynex og SD Biosensor.

* Copenhagen Medical:

Test: 2694.

Positive: 99.

Positivprocent: 3,67,

Geografi: To testcentre i København.

Testtype: Antigentest fra Biosensor.

* Carelink:

Test: 792.

Positive: 11.

Positivprocent: 1,39.

Geografi: Fem testcentre i Aarhus, Vejle, Svendborg, Randers og Nyborg.

Testtype: Antigentest fra BioSynex.

Kilder: Selskaberne selv.

FAKTA: Danmark tester for corona på tre måder

Der er ved fredagens lyntest regstreret 729 coronasmittede med lyntest, som fire private udbydere står for på statens regning.

Lyntesten er en af tre testtyper for coronavirus i Danmark.

Mens to kan vise, om man er smittet med covid-19, kan den tredje vise, om man har været smittet tidligere.

Bliv klogere på de tre typer test her:

* Pcr-test:

Denne coronatest er anbefalet af de danske sundhedsmyndigheder. Pcr-test bliver benyttet i det offentlige testsystem og anses som sikker med en sikkerhed på 98 procent. Den viser, om den testede er smittet her og nu. Den foretages ved podning i halsen.

Det tager tre timer, før der er svar på en pcr-test, men i det offentlige testsystem får man normalt først svar efter en til to dage fra testtidspunktet.

* Antigentest:

Antigentest - også kendt som lyntest eller hurtigtest - giver svar på, om man her og nu er smittet med coronavirus. Prøven foretages ved podning gennem næsen, og svaret kommer efter 15-30 minutter.

En faglig ekspertgruppe har tidligere slået fast, at antigentest kun skal ses som et supplement til pcr-test.

Det skyldes, at antigentest langtfra er lige så sikker som en pcr-test. Der skal en større mængde virus til, før testen viser positiv, end en pcr-test har brug for.

Derfor fraråder sundhedsmyndighederne, at antigentest benyttes, hvis man har symptomer eller har været i kontakt med en smittet.

Sikkerheden er ifølge en ekspertgruppe hos SSI 55-60 procent for, at man ikke er smittet, hvis testresultatet er negativt, mens man kan stole på resultatet, hvis det viser, at man er smittet med coronavirus.

Tallet for sikkerheden er omdiskuteret - og flere eksperter vurderer, at sikkerheden er væsentligt højere. Det samme gør producenterne af lyntestene.

* Antistoftest:

En antistoftest viser, om kroppen har antistoffer over for coronavirus. Den kan dermed fortælle, om en person har været smittet med virusset. Den foretages ved blodprøve.

Man ved ikke med sikkerhed, hvor længe man kan måle antistoffer i kroppen, og hvor længe man i givet fald er immun over for at blive smittet igen.

Det danske sundhedsvæsen tester kun for antistoffer i forbindelse med forskning og myndighedernes overvågning.

Testen tager ti minutter og kan købes på apoteker og hos private virksomheder, men kvaliteten svinger.

Kilder: Ritzau, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Falck.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: