Annonce:
Annonce:

Her er årets bedste og værste aprilsnarre

Plejer du at hoppe i med begge ben i den ene aprilsnar efter den anden. Vi giver dig her overblikket over dagens bedste og værste aprilsnarre:

Landbrug & Fødevarer har i dagens indledning produceret et indslag om 'Dillerkaj'.
Annonce:
Følg Samfund

TIP OS OM APRILSNARRE PÅ 1224@EB.DK (ARTIKLEN OPDATERES LØBENDE...)

Kalenderen siger den 1. april, og det betyder traditionen tro, at medier og virksomheder udsender mere eller mindre sjove opdigtede historier.

Her er et udpluk af dagens bedste og værste 'løgne-historier':

Gaffa.dk: Mads Langer stiller op til Folketinget
Musikmediet Gaffa skriver, at pop-sangeren Mads Langer skal være politiker. De skriver, at han stiller op for Alternativet.

– Jeg har jo tidligere blandet mig i politik og er flere gange blevet opfordret til at stille op for flere forskellige partier, men har altid sagt nej tak, da jeg ville koncentrere mig om musikken. Men efter den tale blev jeg bestormet med henvendelser, og så tænkte jeg, at nu skal det være, siger Mads Langer til Gaffa.

Annonce:

Herning-Borgmester: Vi sender Black Army til Thyregod med 1 million kroner
Herning kommune sender 1 mio skattekroner med Black Army ud af kommunen. Har købt en eksisterende ejendom i Kristian Thulesen Dahls hjemby, Thyregod. Så nu flytter Black Army derned. Det skriver Hernings Borgmester, Lars Kraup, i en pressemeddelelse.

Lars Krarup udtaler, at et enigt byråd har besluttet at erhverve den eksisterende ejendom for 1 mio. kr i nabokommunen, selvom der kun på budgettet er afsat 200.000 kr til formålet.

I pressemeddelsen kan man også læse, at der er i følge de officielle rapporter tale om en udtjent ejendom med energimærke E, bygningen opvarmes med el og der er konstateret skimmelsvamp flere steder. Endvidere er der problemer med lokalplanen.

Aalborg Akvavit: Snaps med 0,0% alkohol
Aalborg Akvavit meddeler på Facebook, at de lancerer en helt ny snaps med 0,0% alkohol.

- Det er en venlig snaps uden alkohol. Den er til jer, som sætter pris på traditioner og smagen af snaps.

Snaps-fabrikken skriver selv, at mange har efterspurgt den, så derfor er den nu tilføjet til sortimentet.

Det må være med 100% aprilsnar.

Annonce:

Fernet Branca: Kung-Fernet is sælges til sommer
Den gode gamle klassiker Kung Fu isen får en make-over, når den til sommer lanceres med Fernet-Branca smag.

- Vi har altid været vilde med Kung Fu- og vi kan i dag med stolthed afsløre, at den snart kommer i en mere bitter specialversion for voksne, hvor isens brune bælte er med smag af Fernet-Branca, skriver de på Facebook.
 

Københavns Kommune: Nudist fredage i svømmehaller og på Amager Strandpark
Nu kan du peppe din fredag endnu mere op, når du fremover kan nøgenbade i de københavnske svømmehaller og på Amager Strandpark. Det skriver Københavns Kommune på deres Facebook-side.

- København skal være en rummelig by, og for at skabe bro mellem byens borgere på tværs af køn og kultur er vi nødt til at nytænke vores møde med hinanden. Vores udgangspunkt er jo det samme hele vejen rundt, og det er igennem det fysiske møde, at vi bedst lærer hinanden at kende, fortæller Lars Amelang, servicechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Annonce:

De oplyser yderligere, at konceptet udvides med tilbud om nøgensynkronsvømning og nøgenyoga.
 

Politiken: Politiken retter stavefejl og hedder nu Politikken

Grundet den globale medieudvikling ændrer Politiken navn til Politikken, der ifølge chefredaktør Christian Jensen er en påkrævet tilretning. Ændringen møder dog kritik internt på avisen.

Siden 1884 har avisen her båret navnet Politiken, men det er slut fra i dag. Fremover vil der på forsiden af bladet stå Politikken. Dermed bringer avisen sig på linje med gældende dansk retskrivning i en manøvre, som Politikkens chefredaktør, Christian Jensen kalder »en mindre, men stærkt påkrævet tilretning«.

- Med 133 års forsinkelse får vi bragt orden i det budskab, vi hver eneste dag har til det danske samfund, nemlig vores navn, siger han og forklarer, at den globale medieudvikling har skubbet til processen. Det skriver Politik(k)en.
 

Annonce:

Just-Eat: Nu kan du bestille pingvinbøffer
Det møre pingvinkød og søpindsvin bliver de næste store take away-trends, hvis man skal tro en pressemeddelelse fra Just-Eat. Madbestillingsvirksomheden vil nemlig indføre en ny kategori med delikatesser fra Antarktis.

- Vi regner med, at der bliver meget stor interesse for den antarktiske kategori på Just Eat, så man skal være ude i god tid, hvis man vil overraske familien med antarktisk take away. Især pingvinbøffen spår vi til at blive lidt af et tilløbsstykke. Der er virkelig mulighed for at smage noget af det bedste naturen har at tilbyde, og vi tror på, at danskerne er klar til at prøve noget nyt, siger Carsten Boldt fra Just Eat.

 

Midt- og Vestsjællands Politi: Hundehvalpen Allan kan lugte, hvor fuld du er
Påsken står snart for døren, og i år tager Midt- og Vestsjællands Politi et nyt våben i brug i kampen mod påskespritbilister.

Annonce:

'Hundehvalpen Allan, der er ved at blive uddannet til patruljehund – og som i øvrigt slår sine folder på det sociale medie Instagram under navnet Politihunden Allan – har vist sig at have en helt usædvanlig skarp snude, som vi kan drage nytte af, når vi stopper en bilist, vi mistænker for at have indtaget alkohol', fortæller Peter Stryhn, der er leder af færdselsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

'Det alkometer vi bruger, når vi laver razzia, kan slet ikke måle sig med Allans skarpe snude. Allan kan øjeblikkeligt fortælle os, hvilken type alkohol en spritbilist har indtaget. Hundefører Rasmus har gennem målrettet træning lært Allan, at han skal gø 1 gang for øl, 2 gange for vin og 3 gange for spiritus. Og promillen fortæller Allan os ved at ’pege’ på et stykke lamineret papir med tal på, som vi har med i patruljevognen, hvor vi også har fyldt godt op med godbidder, for Allan gør det virkelig godt,' fortæller Peter Stryhn.

 

BT Sporten: Barselsbombe lammer Superligaen i månedsvis
Sagens kerne er orlov. Forældreorlov. I dag tager fodboldspillere og ledere ikke fri for at passe børn, men det skal nu ændre sig radikalt. Spillerforeningen og Lederne kræver fremover 12 ugers tvungen forældreorlov pr. barn.

Annonce:

- Fodboldspillere, trænere og ledere har præcis lige så stor ret til barsels- og forældreorlov som alle andre. De lever i en presset hverdag under stor opmærksomhed og med mange rejsedage og fortjener derfor tid og ro sammen med deres børn. Det er det essentielle. At det rammer Superligaen hårdt er en følgeskade, men en nødvendig en. Det vigtigste er, at fodboldens aktører får, hvad der tilkommer dem. Og det er 12 ugers orlov pr. barn, siger pressechef hos Lederne, Michael Monty til BT.

 

Fårup Sommerland: Øjescannere i Sommerland
Fårup Sommerland skriver, at man til sæson 2018 indfører øjescannere i billethusene ved indgangen.

-  Vi gør det for at få en mere nøjagtig identifikation af gæsterne samt for at reducere plastspild. På sigt er tanken, at også køb i parken kan foregå via øjescannere. Når du bestiller sæsonkort til 2018, skal du derfor huske at uploade et billede af dit højre øje, hedder det fra Fårup Sommerland.

 

Bilka: Installerer grise på toppen af varehusene
- Vi oplever stor efterspørgsel på vores svinekød produceret uden brug af antibiotika og har svært ved at følge med. Samtidig har vi fokus på genanvendelse og reduktion af klimabelastningen,« skriver Bilka, der i samme åndedrag præsenterer en løsning på problemet.

Annonce:

Bilka vil nemlig indføre græsningsarealer på oven på varehusene, hvor grisene kan bo og leve af overskudsmaden fra butikkerne, til de er klar til slagtning. Bilka håber, at kunderne vil se gennem fingrene med lugtgener i den gode sags tjeneste.

 

Landbrug og Fødevarer: Dillerkaj: Jeg føler mig misbrugt af Naturfredningsforeningen
I ugens løb har flere danskere kunnet se sit navn i en underskriftsindsamling foretaget af Danmarks Naturfredningsforening i 2015 i forbindelse med deres kampagne ”Red kysterne”. Foreningen indsamlede, sagde de dengang, 123.000 underskrifter fra vrede danskere. Underskrifterne blev afleveret til daværende miljøminister Eva Kjer Hansen.

Mandag afslørede Radio 24Syv efter en aktindsigt, at mange af underskrifterne i indsamlingen var gengangere, eller ligefrem opdigtede navne som Swagmaster9000 og Anders And. Der var altså ikke 123.000 danskere, der deltog i Danmarks Naturfredningsforening. En af dem, der er fortørnede over at have fået sit navn misbrugt er Dillerkaj, der optrådte med sin underskrift i indsamlingen.

Annonce:

- Jeg føler mig misbrugt og hængt ud. Jeg har aldrig nogensinde deltaget i en underskriftsindsamling til fordel for Danmarks Naturfredningsforening, siger Dillerkaj i en eksklusiv film her den 1. april. Det skriver Landbrug og Fødevarer.

 

Boligsiden: Vildt køtilbud: Kommune sponsorerer ejerboliger til 1 krone
Der skal mere diversitet ind i boligområderne i de centrale dele af København. Sådan lyder meldingen fra flere medlemmer af Borgerrepræsentationen, der med et flertal har vedtaget at afsætte et større milliardbeløb til et storstilet projekt, der skal omdanne byen til et lille stykke gennemsnitligt Danmark.

- Helt konkret vil vi hen over en årrække på ti år opkøbe dødsboer, der falder inden for en række kriterier for størrelse og pris. Kompromiset mellem fløjene, og trækplastret for de efterladte, bliver en sløjfet arveafgift. Målet er at videresælge op mod 1.000 ejerlejligheder på ti år til kun en krone per styk, lyder det i en skriftlig kommentar fra arbejdsgruppen. Det skriver Boligsiden.

 

Annonce:

Dansk Dart Union: Dart bliver ny nationalsport
Niels Nygaard og resten af Danmarks Idrætsforbund (DIFs) hovedbestyrelse vil mandag d. 3. april officielt annoncere dartsporten som Danmarks nye nationalsport. Arrangementet vil blive afholdt i Idrættens Hus i Brøndby, hvor bl.a. formand for Dansk Dart Union, Henrik Vestbo, vil være blandt deltagerne.

- Det er en idrætsgren for alle danskere, hvilket vi sætter stor pris på i DIF, når vi har skullet pege på en officiel dansk nationalsport, udtaler Niels Nygaard, men kun ifølge Dansk Dart Union.

 

Vejle Amts Folkeblad: Vejle dropper sommertid
Ifølge Vejle Amts Folkeblad har politikerne i Vejle Kommune benyttet de sidste måneder som såkaldt frikommune til at gøre op med begrebet sommertid.

- Som landmand har jeg oplevet, hvordan det går ud over dyrene, når vi skruer tiden en time frem. Det varer flere dage, før de igen er inde i rytmen, når der skal fodres, siger borgmester Jens Ejner Christensen (V) ifølge Vejle Amts Folkeblad.

 

Annonce:

Videnskab.dk: Genforskere skaber mus, der kan leve af sollys
Kinesiske forskere har manipuleret med generne i mus og skabt verdens første pattedyr, som kan lave fotosyntese. Hvis teknologien overføres til mennesker, vil vi måske kunne leve af sollys i fremtiden.

- Vi har hele tiden vidst, at det her var muligt, men nu er det endelig lykkedes os at knække koden til hvordan. Hvor vi tidligere kun har kunnet manipulere med energiomsætningen i laverestående mekanismer, såsom snegle, har vi nu gennemskuet, hvordan vi kan gøre det samme med dyr, som på mange måder ligner os mennesker. Det er stort, siger Chun Zuòbì fra Guangzhou Medical University hos Videnskab.dk

 

Fitness DK: Esport på holdplanen
Vi plejer at sige, at vi i Fitness DK aldrig står stille, men det kommer vi nok til fremover. Sådan meddeler Fitness DK i dag. De skriver, at de tilføjer tre nye hold til holdplanen. Det bliver FDK Counter Strike, FDK League of Legends og FCK World of Warcraft.

Annonce:

- I fitness dk har vi længe holdt øje med udviklingen indenfor eSport, og analyser viser, at der er en stor interesse for netop dette område. Vi mener at dette er det rette at gøre og lancerer derfor tre hold i dag, fortæller Nikolaj Rasmussen, holdansvarlig i fitness dk.

 

Odense Zoo: Gå frit rundt blandt pandaer og kæmpe kænguruer
Gør dig klar til nye vilde oplevelser i ZOO, når vi til påske åbner to nye store anlæg til røde pandaer og kæmpe kænguruer. Træd direkte fra gadens larm ind på den nye forplads i den grønne oase, hvor røde pandaer kan kravle i trætoppene lige over dit hoved. Det skriver Odense Zoo på deres hjemmeside.


 

TIP OS OM APRILSNARRE PÅ 1224@EB.DK

Den første dag i april handler om at narre hinanden. Her er, hvad der er værd at vide om traditionen:

  • Skikken med at narre andre den 1. april har været kendt i Danmark siden 1600-tallet og kendes over hele Europa.
  • Aprilsnar hænger sammen med forår og "nytår".
  • Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus starter forfra, og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det for eksempel sker til fastelavn.
  • I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom.
  • Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.
  • Danske medier har siden 1900 tallet skrevet falske nyheder 1. april.
  • En af de første aprilsnar i den danske presse så man i 1914, hvor en københavnsk avis kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.
  • I dag har flere medier en aprilsnar - altså en fingeret og temmelig usandsynlig historie - et eller andet sted i spalterne eller i tv-udsendelsen den 1. april.

Kilder: Dansk Historisk Fællesråd, Den Store Danske

(Ritzau)

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: