Her er Årets Nytårstorsk

Suveræn vinder: Forhenværende forsvarsminister Carl Holst var nærmest begejstret, da han modtog årets nytårstorsk

Her overrækkes Årets Nytårstorsk (video: Jonas Olufson/redigering: Maria Haargaard)

Der er langt fra København til Rødding Højskole og lidt længere den anden vej, føles det, men alt for læserne. Torsken skal ud.

I en af de tidligere lærerboliger på højskolen, der er verdens ældste, bor Ekstra Bladets Nytårstorsk 2015. Forhenværende forsvarsminister Carl Holst, der i øjeblikket holder orlov fra sit hverv som medlem af Folketinget for Venstre.

Carl Holst har tænkt sig at forære torsken væk. Foto: Jonas Olufsson
Carl Holst har tænkt sig at forære torsken væk. Foto: Jonas Olufsson

Han var nærmest begejstret, da fotografen og jeg dukkede op med de synlige beviser på, at et overvældende flertal af Ekstra Bladets læsere havde stemt ham ind på førstepladsen i den prestigefyldte konkurrence.

Carl Holst tog imod på højskolens gårdsplads og spurgte:

- Hvor vil I gerne have, at det skal foregå?

Ordentlig kleppert

Den sag overlod jeg til fotografen, mens jeg baksede en ordentlig kleppert af en torsk op af plastiksækken. 5,8 kg. 690 kroner.

Jeg kan oplyse, at der findes større fornøjelser end at stå med mægtig, iskold og fedtet torsk i hænderne en kølig og blæsende decemberdag, så jeg gjorde min hyldesttale kort.

Med titlen følger denne tegning lavet af Morten Ingemann - plus et par stærkere varer. Foto: Jonas Olufsson
Med titlen følger denne tegning lavet af Morten Ingemann - plus et par stærkere varer. Foto: Jonas Olufsson
 

- Tillykke med dit store gennembrud i torskebranchen. Tillykke med den meget store fisk, med Morten Ingemanns fine tegning og med de to flasker brændevin, som også følger med prisen. Men først og fremmest tillykke med den store hæder.

- Din formand, Lars Løkke, har jo fået prisen de seneste to år, og han har åbenbart regnet med at score hattrick, men du havde andre planer. Med en forbløffende alsidig og bredspektret indsats vristede du torsken ud af hans sejrsvante hænder.

Ekstra Bladets Hans Bjerregaard under sidste års uddeling af Nytårstorsken til Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Jan Unger) Dansk politik Nytårstorsk-uddeler: Derfor er du ikke nomineret i år, Løkke

- Tillykke med torsken endnu en gang. Du har fortjent den.

Så kunne jeg lange fisken over til prisvinderen, der tog imod den med et smil.

Stor ære

- Jeg takker mange gange for den store ære. Jeg er glad for og stolt over, at jeg på denne måde slutter mig til en liste, der rummer så mange store Venstre-koryfæer.

- Jeg har fået æren, og den er vel fortjent, men jeg satser nu på ikke at få den igen, sagde Carl Holst med fast stemme.

Det sidste var en lidt overraskende melding. Hvorfor gjorde han sig så så store anstrengelser for at få fisken i første omgang?

Torsken vil Carl Holst i øvrigt ikke selv spise. Den vil komme et sted hen, hvor den kan glæde mange.

Mest begejstret var han for Morten Ingemanns tegning, der var smukt indrammet:

- Nej, hvor er den fin. Den er jeg glad for.

Og da vi vendte næsen mod København, råbte Carl Holst glad:

- I må hilse Morten Ingemann mange gange!

Det er gjort.

Se nomineringerne her:

Skal Michael Qureshi have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? Han er i hvert fald et bud. (Tegning: Morten Ingemann) Samfund Torsk: Det blev nødvendigt med et wildcard - og det går til...

Samfund Gimi Boss 007: Jeg knepper hele Korsør

Samfund Tulletorsk? Tulle og tulliarderne

Samfund Skal Kong Henrik være årets nytårstorsk?

Samfund Er Carl Holst årets nytårstorsk?

Skal Michael Dyrby have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? Han er i hvert fald vores femte bud på en vinder. De andre følger de kommende dage. (Tegning: Morten Ingemann) Samfund Dyrby-gate: Torske-dumt at tænke med det forkerte hoved

Skal Henrik Sass Larsen have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? Han er i hvert fald vores sjette bud på en vinder. De andre følger de kommende dage. (Tegning: Morten Ingemann) Samfund Han fik en sjus (eller ti) - men skal Sass også ha' en torsk?

Skal Esben Lunde Larsen have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? Han er i hvert fald vores fjerde bud på en vinder. De andre følger de kommende dage. (Tegning: Morten Ingemann) Samfund Esben Klunte: Hvor stor en torsk har kopi-kongen været?

Skal Brian Sandberg have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? Han er i hvert fald vores andet bud på en vinder. De andre følger de kommende dage. (Tegning: Morten Ingemann) Samfund Er Brian Sandberg den største torsk af dem alle?

Skal Messerschmidt have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? han er i hvert fald vores første bud på en vinder. De andre følger de kommende dage. (Tegning: Morten Ingemann) Samfund Nytårstorsk: Har Messerschmidt fortjent den?

Skal Morten Olsen have den ubestridte ære af at blive kåret som årets Nytårstorsk af Ekstra Bladet? Han er i hvert fald vores tredje bud på en vinder. De andre følger de kommende dage. (Tegning: Morten Ingemann) Samfund Du bestemmer: Er Olsen vitterlig den største torsk?

144 kommentarer
Vis kommentarer