Her er årets pressefoto

Billedet viser konsekvensen af Donald Trumps had mod fattige migranter og hans hårdhændede forsøg på at tvinge dem væk fra USA's grænser

Den to-årige Yanela Sanchez fra Honduras bryder sammen i gråd, da hendes mor bliver anholdt som en gemen kriminel ved den amerikanske grænse. Foto: John Moore
Den to-årige Yanela Sanchez fra Honduras bryder sammen i gråd, da hendes mor bliver anholdt som en gemen kriminel ved den amerikanske grænse. Foto: John Moore

Den amerikanske grænse mod Mexico er et af tidens mest diskuterede emner i alverdens medier.

Den amerikanske præsident Donald Trump har nemlig siden valgkampen i 2016 gjort alt, hvad der står i hans magt for at opføre en mur, der kan sætte en stopper for illegal indvandring sydfra.

Og det er her i orkanens øje, at årets pressefoto 2018 blev skudt 12. juni sidste år. På billedet kan man se den honduranske migrant og lille pige Yanela Sanchez, blot to år gammel, der står grædende ved en bil, mens hendes mor bliver visiteret og anholdt af en amerikansk grænsevagt.

Foto: MAHMUD HAMS/AFP Foto Her er årets bedste billeder fra udlandet

En større historie
Pigen og moderen, Sandra Sanchez, blev taget i myndighedernes varetægt i byen McAllen i delstaten Texas midt om natten. Det skete efter en måneds farefuld vandring gennem Mellemamerika i forsøget på at finde et bedre og mere sikkert liv nordpå.

Efterfølgende blev det hjerteskærende billede delt verden over. Og fotografen bag forstår godt, hvorfor netop hans billede har fanget juryens øjne.

- Jeg tror, at det her billede har rørt rigtig mange mennesker dybt i hjertet, som det har gjort ved mit.

- Det er en menneskeligt billede af en større historie, siger John Moore.

Den afdøde syvårige migrant Jakelin Caal lå i flere timer i en åben kiste, før hun første juledag blev begravet i sit hjemland, Guatemala. Hun døde 8. december under mystiske omstændigheder i myndighedernes varetægt i USA. Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix Krig & katastrofer - 26. dec. 2018 - kl. 13:41 Trumps dårlige sag: Syvårig pige begravet langt fra sit drømmeland

Ikke skilt ad
Modsat tusindvis af andre mødre fik Sandra Sanchez lov til at blive sammen med Yanela. Dermed slap de for den stærkt traumatiserende oplevelse, som andre migranter og deres børn har gennemgået.

Blot otte dage efter billedet blev taget, opgav Donald Trump i øvrigt sin politik med at kriminalisere uønskede udlændinge. Det skete dog først efter et massivt folkeligt pres i USA og efter talrige internationale protester.

Samfund - 1. feb. 2019 - kl. 13:34 Trumps værste mareridt: Så nemt kravler migranter over muren

Se også: Stop for at sende migranter tilbage til Mexico

Den amerikanske præsident i politisk modvind. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 14. mar. 2019 - kl. 20:23 Trump svigtet af sine egne: Senatet ophæver nødretstilstand

Se også: 376 tilbageholdt efter usædvanlig grænsekrydsning: - Det er uhørt

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere