Her er alle de nye restriktioner

Statsminister Mette Frederiksen har onsdag præsenteret flere nye restriktioner i kampen mod coronavirus

Onsdag aften præsenterede Mette Frederiksen en række nye restriktioner og anbefalinger.

Mette Frederiksen præsenterede onsdag aften en stribe restriktioner og anbefalinger. Få et overblik her.
Følg Samfund

Glem alt om at svinge hofterne i nattelivet. En tvangslukning af nattelivet betyder tomme dansegulv og slukkede diskokugler. Mens det er slut med at gå i byen, så skal ungerne også meget snart blive hjemme fra skole.

Restriktionerne bliver nemlig igen rullet ud over Danmark i kampen mod coronavirus.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne på et pressemøde onsdag præsentere befolkningen for regeringens nye tiltag, hvor skolebørn og nattelivet var i fokus.

– Natteliv og diskoteker lukkes. Det samme gør steder, der afvikler koncerter med over 50 stående publikummer. Der indføres krav om mundbind, når du står inde på serveringssteder indendørs. Om natten forbydes salg af alkohol, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

Nattelivets lukning defineres ved, at natklubber og diskoteker med dansegulv bliver tvangslukket, mens barer, restauranter og øvrige serveringssteder nu kun må holde åbent til midnat.

Regeringen havde ikke flere restriktioner til det festlige publikum, men statsministeren opfordrede på det kraftigste til, at virksomheder aflyser firmajulefrokoster og benytter sig af hjemmearbejde, hvor det er muligt.

- Jeg ved godt, at det for mange vil være et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen. Det er der sådan set ikke noget at sige til. Men lige nu vurderes det at være nødvendigt, siger Mette Frederiksen.

Nedlukning af skolerne
Skolebørnene vil blive sendt hjem fra og med den 15. december. Hjemsendelsen udløber efter 4. januar. Dette gælder børn i folkeskoler og privatskoler fra 0. til 10. klasse, men ikke børn der går i specialskoler eller specialklasser.

Statsministeren forsikrede på pressemødet, at der ikke var planer om en længere nedlukning af skolerne på nuværende tidspunkt.

- Det er fortsat vores vurdering, at det er muligt at holde store dele af vores samfund åbent takket være den store tilslutning til vaccinerne, siger statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

Umiddelbart efter pressemødet kunne Sundhedsministeriet ligeledes oplyse, at coronapassets varighed vil blive forkortet med fem måneder fra januar, så det kun varer i syv måneder fra seneste vaccination.

- Coronapasset vil fremover udløbe 7 måneder efter man har fået andet stik, men bliver gyldigt igen efter 3. stik. De 7 måneders varighed tager højde for, at immuniteten falder over tid og vil forhåbentlig også øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet endnu mere, så smitten holdes i skak, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Ministeren er smittet med corona og var ikke til stede ved pressemødet.

Nye restriktioner

Fra 10. december til 7. januar

  • Lukning af natteliv og diskoteker.
  • Restauranter skal holde lukket mellem klokken 00 og 05.
  • Ingen salg af alkohol efter midnat.
  • Forbud mod koncerter med mere end 50 stående gæster indendørs - det vil være muligt at kombinere de 50 stående med 'et antal siddende gæster'.
  • Krav om mundbind for alle ikke-siddende gæster på serveringssteder. Ansatte med coronapas undtages.

Fra 15. december til og med 4. januar

  • Elever i folke- og privatskoler hjemsendes.

Fra 19. december til og med 7. januar

  • Efterskoleelever bliver sendt hjem.

Fra medio januar

  • Coronapassets varighed forkortes til syv måneder for vaccinerede borgere.

Kraftige opfordringer

  • Aflys julefrokoster.
  • Arbejd hjemmefra, såvidt det er muligt.
  • Bliv vaccineret.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.