Her er annoncen, som dansk avis ikke vil bringe

Gratisavisen B.T.metro vil ikke bringe en annonce, fordi den provokerer Arla

Sådan reklamerer dyreværnsorganisationen Anima i levende billeder med kampagnen 'Danske kalve får kun 12 timer med mor'. Det er den trykte version, Berlingske ikke ønsker at bringe. (Video: Anima)

'Må vi filme adskillelsen af en kalv fra dens mor og se, hvordan de begge reagerer i dagene efter?'

Sådan lyder et af fire mere eller mindre ubekvemme spørgsmål, som den aktivistiske dyreværnsorganisation Anima tirsdag stillede mejerigiganten Arla.

Anima indrykkede denne helsides annonce i 11 aviser tirsdag. Den skulle have været bragt i 12 aviser, men gratisavisen B.T.metro afviste den.
Anima indrykkede denne helsides annonce i 11 aviser tirsdag. Den skulle have været bragt i 12 aviser, men gratisavisen B.T.metro afviste den.
 

Spørgsmålene blev tirsdag fremsat i et åbent brev i avisannoncer i Jyllands-Posten, Politiken og i ni aviser under Jysk Fynske Medier - med det resultat, at Arla gik i dialog med danskerne om dyrevelfærd i mælkeproduktionen.

Annoncen skulle også have været trykt i B.T.metro, men Berlingske Media, som udgiver denne gratisavis, afviste at bringe den, fordi den provokerer ét bestemt firma - nemlig Arla. Som med sit enorme markedsføringsbudget i øvrigt er en betydningsfuld annoncør hos de fleste dagblade.

Beslutningen blev truffet af annoncedirektør Kenneth Madsen i samråd med den ansvarshavende chefredaktøren for B.T. og B.T.metro, Michael Dyrby.

Til stor undren for Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima. Han synes, at interesseorganisationer har ret til i avisannoncer at ’tale frit’ og ’stille en milliardvirksomhed som Arla til ansvar for sin måde at behandle dyrene på’, som han formulerer det.

- Vi synes det er ekstremt mærkeligt, at Berlingske Media i denne sag vælger at holde sandheden om Arla tilbage for sine læsere, siger han.

- Der er ingen hos Arla, der er i tvivl om at kalve bliver separeret fra deres mødre efter få timer. Eller i tvivl om, at raske tyrekalve bliver skudt i hovedet med en boltpistol. Der er tale om helt generelle forhold i industrielt landbrug, og det mener vi hos Anima, at der er behov for en seriøs debat om, fortsætter Thorbjørn Schiønning.

Ekstra Bladet tager en snak med annoncedirektøren:

- Kenneth Madsen, hvorfor turde I ikke trykke annoncen?

- Vi stoppede den, fordi den befinder sig i en gråzone idet den specifikt går efter ét firma, nemlig Arla. Vi har oplyst til Anima, at hvis det var mælkeindustrien generelt - og ikke et specifikt firma, der blev nævnt - så havde vi formentlig vurderet det anderledes.

- Men må Arla som en absolut markedsdominerende konventionel mælkeproducent ikke tåle at blive udfordret - Arla er jo nærmest synonym med mælkeindustrien i Danmark?

- Det kan man mene, men vi syntes ikke, at det er vores opgave at stå for dialogen mellem de to parter, Anima og Arla.

- Er der mon noget i de spørgsmål, der stilles i annoncen, der for jer at se er injurierende eller på anden måde grænseoverskridende eller ulovligt?

- Det forholder jeg mig ikke til.

- Arla har dygtige kommunikationsfolk og plejer at kunne svare for sig, og det gør Arla faktisk også dygtigt i denne sag. Hvorfor tør I ikke lade disse græsrodsaktivister udfordre sådan en mejeri-gigant?

- Vi har udelukkende forholdt os til, at annoncematerialet er i en gråzone, fordi ét specifikt firma bliver nævnt.

- Arla er blandt jeres største annoncører. Har de lagt pres på jer eller forsøger I uopfordret at opretholde en god kommerciel relation med Arla?

- Nej. Vi har slet ikke talt med Arla i denne sammenhæng. Det har slet ingen betydning, at der er tale om netop Arla. Det handler om, at det er én virksomhed, som er i fokus. Det kunne have været en hvilken som helst anden virksomhed.

- Hvis nu man antager, at Anima faktisk har ret i, at der er disse dyrevelfærdsmæssige problemer i mælkeproduktionen, er det så ikke ærgerligt at censurere en debat om det ud af jeres avis?

- Alle er interesserede i en høj dyrevelfærd, men som nævnt er det eneste, vi har forholdt os til, at annoncens budskaber retter sig mod et specifikt firma.

Se annoncen i høj opløsning Se også: Anima_kampagne_Arla_annonce.pdf .

Her et billede fra den dag, da køerne gik på græs i 2017-sæsonen. Foto: Ival Boll/Polfoto Samfund - 14. nov. 2018 - kl. 20:13 Hundredvis af danskere raser mod Arla: 'Hvordan kan I være så hjerteløse?'

Arla afviser

Arla har afvist at være lukket omkring, hvordan mælkeproduktionen foregår.

Over for Politiken henviser kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck til, at 250.000 borgere årligt besøger landmænd og ser, hvordan mælk produceres, at Arla inviterer skoleklasser ud i staldene, og at københavnerbørn kan komme ud og sove på en gård i Jylland og følge produktionen.

- Vi har også på vores hjemmeside en artikel, hvor vi gør rede for adskillelsen af ko og kalv. Og det er ikke noget, der er gemt væk i en afkrog. Vi linker også til det fra vores side på Facebook, hvor vi har skrevet et opslag om Animas kampagne, siger Kasper Ibsen Beck til Politiken.

Arla mener, at en tidlig adskillelse mellem kalv og ko giver dyrene mindst mulig stress.

- Der er en høj grad af dyrevelfærd i mælkeproduktionen, og landmændene er dygtige til at passe på dyrene. Men vi ser desværre en tendens til, at man menneskeliggør et dyr og tillægger ko og kalv følelser, som om det var mennesker, en mor og et barn. Vi skal huske på, at naturen ikke er sådan, at kalv og ko går sammen. Lod man den være, så ville kalven ligge for sig selv og kun gå hen til sin mor for at die 5-6 gange i døgnet i sammenlagt 30-60 minutter. Siden ville den naturligt forlade sin mor og gå i stalden sammen med en flok på egen størrelse«, siger Kasper Ibsen Beck til Politiken.

399 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere