Danmarks nye naturkanon blev lanceret tirsdag.
De tre dejligste natursteder i hver af Danmarks fem regioner er blevet udpeget med hjælp fra danskerne.
Danskerne har sendt 1670 forslag ind fordelt på 500 natursteder, og de 15 skønneste er blevet udvalgt af en jury på otte med Sebastian Klein og Frank 'Bonderøven' Erichsen blandt medlemmerne.
Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen præsenterede naturkanonen ved Jernhatten i Mols Bjerge, der er et af de 15 natursteder.
- Selv her i slutningen af november er der fantastiske oplevelser i den danske natur. Jeg elsker at opholde mig i naturen og har selv besøgt næsten alle stederne i den nye Naturkanon. Det er nogle vidunderlige steder, og jeg kan kun anbefale at opleve dem, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Nordjylland:
1. Lille Vildmose
2. Skagen og Råbjerg Mile
3. Fosdalen og Svinkløv
Midtjylland:
4. Vind Hede og Stråsø Plantage
5. Jernhatten og Mols Bjerge
6. Gudenåens og Skjernåens kilder
Syddanmark:
7. Svanninge Bakker og Bjerge
8. Trelde Næs og Trelde Skov
9. Mandø og Vadehavet
Sjælland:
10. Suserup Skov
11. Røsnæs
12. Mandemarke Bakker og Møns Klint
Hovedstaden og Bornholm:
13. Ertholmene
14. Melby Overdrev og Tisvilde Hegn
15. Vestamager og Øresund