Her er danske supermarkeder værst

I Tyskland har kunderne fem gange så mange varer at vælge imellem sammenlignet med Danmark, viser en ny undersøgelse

Alene i Tyskland har kunderne fire-fem gange så mange varer at vælge imellem sammenlignet med Danmark, viser undersøgelsen. Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde
Alene i Tyskland har kunderne fire-fem gange så mange varer at vælge imellem sammenlignet med Danmark, viser undersøgelsen. Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde

En tur i et udenlandsk supermarked er ofte en helt anden oplevelse, end den vi får, når vi køber en liter mælk og en pakke rugbrød i Danmark.

Og det er ikke uden grund.

Kunder, der handler i danske supermarkeder, har nemlig det ringeste vareudbud sammenlignet med 10 andre lande i Europa, herunder i Frankrig, Italien, Polen og Storbrittannien.

Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet GfK har foretaget for danske dagligvareleverandører, skriver Politiken.

Forbrugerne skal vælge
Alene i Tyskland har kunderne fire-fem gange så mange varer at vælge imellem sammenlignet med Danmark, viser undersøgelsen.

Ifølge direktør i foreningen Dagligvareleverandørerne (DLF), Niels Jensen, har indkøberne i Dansk Supermarked, Dagrofa og Coop en enorm indflydelse på, hvilke varer, der når ud til danskerne. Og det ærgrer direktøren:

- I Danmark er der ganske få indkøbere, der beslutter, hvad vi som forbrugere skal kunne købe, og vi får adgang til færre og færre innovative produkter. På den måde får vi en svagere innovation og udvikling på det danske detailmarked, det kan ikke betale sig for mærkevareproducenterne at lancere nyt. Vi synes, at man i stedet burde lade forbrugerne vælge, siger han til Politiken.

Se også: Kasper og Simone modtager dagpenge: Vil ikke arbejde i Netto

Hundredvis af nye varer
Den køber kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked, Mads Hvidtved Grand, dog ikke.

- Hvis leverandørerne laver nogle produkter, der er innovative og spændende nok, så skal vi nok finde hyldeplads til dem både i Bilka, Føtex og Netto, siger han til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Vores faste sortiment udvikler sig hele tiden, men alene i spotafdelingen i Netto bliver kunderne ugentligt præsenteret for flere hundrede nye varer.

Mere innovative i udlandet
Butikskæderne i Danmark er begrænset af planloven, der gør, at man ikke kan bygge enorme hypermarkeder i byernes udkant, som blandt andet ses i andre europæiske lande.

Alligevel mener Mads Hvidtved Grand, at det ikke står helt så galt til i Danmark.

- Det er klart, at der er en helt anden innovation i udlandet, for det spiller en rolle, om man udvikler produkter til 80 millioner tyskere eller fem millioner danskere. Men vi øget jævnligt vores sortiment, og vi har netop tilføjet 900 kolonialvarer i Bilka, fortæller kommunikationsdirektøren.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Dagligvare-krig: Stor SuperBrugsen skifter over til konkurrenten

Teknologi - 21. jun. 2017 - kl. 13:50 Mobilt dankort får ny funktion: Bliver meget nemmere at bruge

135 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere