Her er de lande, hvor der ryges mest hash

I hvilke lande bliver der røget mest hash? Det oplagte svar for mange vil være Holland - men landet, der er berømt for sin liberale hash-lovgivning er ikke engang i top 5

Ekstra Bladet talte i juni med nogle danskere under 25 år, som ryger meget hash

Med de berømte og berygtede coffee shops er Holland for mange et oplagt bud, hvis de skulle svare på, i hvilket land der bliver røget mest hash. Men sandheden er en hel anden.

Firmaet Recovery Brands, der arbejder med afvænningsprogrammer, har kortlagt, i hvilke lande, der ryges mest hash - dog kun med udgangspunkt i Europa og USA. Svaret er - sikkert overraskende for mange - Island. Landet har den største andel hashrygere, da mellem 160 og 190 ud af 1.000 voksne gennem det sidste år har haft piben tændt mindst en gang.

Det skal tilføjes, at hash er ganske ulovligt i Island. Årsagen til islændernes omfangsrige hashforbrug skal muligvis findes i, at alkoholpriserne i landet er høje - og at øl var helt ulovligt i landet indtil 1989. Det skriver Daily Mail.

Holland er ikke engang at finde i top 5, som efter Island har USA, Spanien, Tjekkiet og Frankrig som efterfølgere. I USA er det mellem 130 og 160 ud af 1.000 voksne, der har røget hash inden for det sidste år.

Se også: Forbud mod turisthash i Holland godt for pusherne

Spanien skulle være et populært hash-land, fordi landet med sin lange kystlinje bliver en oplagt indgang, når der skal transporteres hash til Europa. Her ryger omkring 10 procent af befolkningen hash.

Danmark figurerer ikke på top 5-listen, da der blot er mellem 40 og 70 ud af 1.000 danskere, der har røget hash inden for det sidste år. Til gengæld viste tal fra European Drug Report 2014, at hver tredje voksne dansker har prøvet at ryge hash.

Recovery Brands' datamateriale er baseret på tal, som United Nations Office on Drugs and Crime har indhentet fra 2003 til 2014.

Se også: Danmark er europamestre i hash

101 kommentarer
Vis kommentarer