Her er den bedste alder at blive gift

Hvis du vil undgå skilsmisse, er der et bestemt tidspunkt i dit liv, hvor det er bedst at gifte sig, viser forskning

Jo senere, du bliver gift, jo mindre er risikoen for at blive skilt. Skulle man måske tro.

Men selvom det længe har været en kendsgerning, at par, der gifter sig i en tidlig alder, oftere bliver skilt, så kan man ikke tegne en lige graf over alder og holdbarhed af ægteskabet.

Det viser forskning foretaget af forsker og psykolog Nicholas H. Wolfinger fra University of Utah.

Se også: Samværs-far samler 'hævn-mappe: Så kan børnene læse om deres mor

- Min analyse af den nyeste data viser, at de, der gifter sig i de sene 30’ere har langt større tendens til at blive skilt end par, som indgår ægteskab sidst i 20’erne, skriver den amerikanske forsker i en sammenfatning af sin undersøgelse i Family Studies.

Nærmere bestemt viser de nyeste tal, som Nicholas H. Wolfinger har nærstuderet, at for hvert år, du ældes, mindskes risikoen for skilsmisse med 11 procent. Men det gælder kun, til du er fyldt 32, hvor kurven knækker. Efter de magiske 32 år stiger risikoen for at blive med fem procent per år.

Se også: Eva og Martin i byen sammen

Tallene vender helt op og ned på den konklusion, forskerne kunne drage sidst de så nærmere på skilsmisse-tendenserne. Dengang, i 1995, viste tallene, at skilsmisse-risikoen blev ved med at mindskes, jo ældre man blev. I dag taler statistikken et helt andet og tydeligt sprog: Det bedste tidspunkt at blive gift er i alderen 28-32 år.

Se også: Efter Luksusfælden: Nu er de skilt

Nicholas H. Wolfinger understreger, at den nye tendens stadig er tydelig, efter at han har kontrolleret tallene for faktorer som uddannelsesbaggrund, religion, hudfarve og størrelsen af de byer, undersøgelsens deltagere bor i.

40 kommentarer
Vis kommentarer