Her er der chance for sne i aften og nat

Ifølge DMI kan der mandag aften og natten til tirsdag falde sne

Her kan du høre DMI's spådom for det kommende vintervejr.

Hvis du er en af dem, der bliver i jule-humør af hvidt nedbør, kommer der her en god nyhed. Der er nemlig chance for sne mandag aften og natten til tirsdag. Det sker efter en nat med frost i hele landet.

- Der er mest tilbage af nattens kulde i Nord- og Midtjylland. I øjeblikket er der ikke nogle steder, hvor der er sne, og det er, fordi det er mellem tre og fire grader, siger Frank Nielsen, vagtchef hos DMI, til Ekstra Bladet.

(Foto: Frank Pedersen) Samfund Nu rammer sneen igen store dele af Danmark

Noget af det regnvejr, som er i gang rundt omkring i landet, kan dog gå hen og blive til sne senere.

- Chancerne er større hen over aftenen og antten. Det kan gå over i slud og tø-sne. Det er især i det jyske fra Lillebælt-området og op mod Ringkøbing og på den anden side af Randers, der er mulighed for sne. Der kan nok komme mellem to og fire centimeter sne, siger vagtchefen.

Selvom chancerne for sne er størst i Jylland, kan vagtchefen ikke udelukke, at Sjælland også kan blive ramt:

- Det ser ud, som om at når det når over til Sjælland, bliver det ikke til sne. Så vil det fortsætte med regn.

(Foto: Colourbox) Samfund Så mærkeligt er decembervejret

- Men det er halve grader i temperaturen, der afgør, om der kommer sne eller regn, så vi kan ikke udelukke sne på Sjælland.

Han fortæller videre, at snevejret vil være ovre i morgen. Her vil der være overskyet de fleste steder. Efter denne omgang med mulig sne er det slut med det kolde vejr. Torsdag bliver vejret mildt med op til ti graders varme. Herefter vil der være flere varme dage i træk med mildt vejr.

Juleshoppingen bliver med stor sandsynlighed ikke besværliggjort af sne i år (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Samfund Vild varme i december: Glem alt om hvid jul

20 kommentarer
Vis kommentarer