Her er der nu så varmt at flyene ikke kan lette

De klimatiske forandringer med stigende temperaturer kan få stor indflydelse på flytrafikken verden over - 40 passagerfly i Phoenix i USA har i de seneste dage været ramt af de høje temperaturer

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Stigende temperaturer på grund af klimatiske forandringer vil i de kommende år få stor indflydelse på flytrafikken.

Meget varm luft indeholder populært sagt færre molekyler og giver derfor mindre opdrift for flyene.

I Phoenix i Arizona i USA har man allerede fået en forsmag på problemerne. I de seneste dage har omkring 40 jet-fly måttet aflyses i dagtimerne på grund af  varmen. Temperaturerne har ligget omkring 48 grader og her kan mange mindre jetfly ikke lette. Omkring 350 afgange har potentielt været berørt af varmen.

I følge New York Times  var American Airlines tvunget til at omdirigere de mange passagerer til andre afgange.

New York Times gennemgår i en større artikel problemerne med de stigende varme-grader.

- Der er en tendens til, at vi helt glemmer atmosfæren og tror, at et fly flyver gennem den tomme luft. Men sådan er det jo ikke. Flyvemaskinerne flyver netop ikke i et vakuum og atmosfæren er begyndt at forandre sig på grund af klima-forandringer, siger professor i meteorologi Paul D. Williams til New York Times.

Lufthavnens beliggenhed spiller ind
I lufthavnen i Phoenix er det primært regionale fly, som ikke har kunnet flyve på grund af den ekstreme varme.

Store passagerfly som Boeing 737 og Airbus A320 kan fortsat flyve indtil temperaturerne når op omkring 52 grader i Phoenix.

Lufthavnenes beliggenhed og længden på startbanerne spiller også ind. Arkivfoto: AP
Lufthavnenes beliggenhed og længden på startbanerne spiller også ind. Arkivfoto: AP
 

Det er ikke kun temperaturen, som spiller ind. Det er også af betydning, hvilken højde lufthavnen ligger i. Jo højere lufthavnen befinder sig, desto større vil problemerne med varmen være, fordi luften her er tyndere og derfor giver mindre opdrift.

Også længden på startbanerne er afgørende for, om flyene kan lette. Jo varmere - desto længere skal startbanen være.

En løsning kan i nogle tilfælde være at fjerne noget af vægten fra flyene, når det er særligt varmt. Det kan være bagage eller passagerer.

For lidt fokus
Eksperter kritiserer allerede nu fly-fabrikanterne for at have for lidt fokus på de kommende varme-problemer. Det tager år at udvikle et nyt fly og flere eksperter mener, at fabrikanterne fokuserer mere på de nære og dagligdags problemer.

I følge New York Times er den vigtige lufthavn i New York, La Guardia, et af mange steder, som med tiden kan blive ramt særlig hårdt. Lufthavnens startbane er relativt kort i forhold til andre lufthavne. En udvidelse af lufthavnen vil være forbundet med umådeligt store problemer på grund af dens beliggenhed tæt på storbyen.

Allerede nu kræver  lufthavnen, at mange fly reducerer deres vægt på grund af startbanens 'manglende' længde.

Det bliver varmere
Data fra de amerikanske miljø-myndigheder viser, at temperaturerne i Phoenix siden 1976 hvert eneste år har været højere end det historiske gennemsnit. Syv af de ti varmeste år har været målt indenfor det seneste årti.

Også stærke jetstrømme og mere turbulens vil i årene fremover komme til at påvirke flytrafikken, oplyser New York Times.

Piloter beretter da også allerede nu om, at de mærker afdriften kraftigere nu i forhold til for blot få år siden.

 

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere