Her er der vundet 46,9 millioner: - Det er jo fordi, det er en Guldbager

En ukendt mand eller kvinde kan nu kalde sig mangemillionær efter gårsdagens Vikinglotto, og hos Gulbageren i Vordingborg glæder man sig også over gevinsten

Ejer af Guldbageren i Vordingborg, Claus Olsen, har til den særlig lejlighed bagt 'guldmedaljer,' der er drysset med guldstøv. Foto: Per Rasmussen
Ejer af Guldbageren i Vordingborg, Claus Olsen, har til den særlig lejlighed bagt 'guldmedaljer,' der er drysset med guldstøv. Foto: Per Rasmussen

En umådelig heldig person kan nu se frem til, at 46,9 millioner tikker ind på bankkontoen, efter at have besøgt Claus Olsens Guldbager på Købmagergade i Vordingborg i går.

Om vinderen har forladt bagerbutikken med bagværk eller kun kuponen er uvist ligesom mangemillionærens identitet er det. Alligevel er humøret højt dagen derpå.

- Det er altid rart, når der sker lidt, og der er nærmest ingen, der har været inde i butikken, uden at komme med en kommentar, 'det var altså ikke mig,' siger Claus Olsen, ejer af Guldbageren i Vordingborg.

Vinderen kender de ikke, men 'han skal da være mere end velkommen til at kigge forbi,' siger bageren til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Milliongevinsten lyder helt præcist på 46.935.211,- kr, og det er den første store gevinst, der har været i bagerbutikken i de 20 år, Claus Olsen har ejet den. Foto: Per Rasmussen.
Milliongevinsten lyder helt præcist på 46.935.211,- kr, og det er den første store gevinst, der har været i bagerbutikken i de 20 år, Claus Olsen har ejet den. Foto: Per Rasmussen.

Efter udtrækningen  onsdag aften har der været travlt i bageriet, for Claus Olsen besluttede sig for at bage nogle særlige 'guldmedaljer.' De bliver - naturligvis - solgt for 46,9 kroner for tre medaljer for at fejre den store gevinst, der ifølge Claus Olsen ikke tilfældigt kom fra hans bagerbutik.

- Det er jo fordi, det er en Guldbager, så her spinder man guld, siger han og griner.

Det er første gang i de 20 år, Claus Olsen har ejet bageren, at der er trukket en så stor gevinst.

Se også: Dansker vinder milliongevinst i Eurojackpot - men vinderen mangler

'Hav kaffe klar'
Også hos Danske Spil fik de travlt efter udtrækningen af den store gevinst, fortæller Claus Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Claus Olsen var det manden fra Danske Spil, der pyntede butikken, der var først til at købe nogle af 'guldmedaljerne' med hjem til kontoret. Foto: Per Rasmussen
Ifølge Claus Olsen var det manden fra Danske Spil, der pyntede butikken, der var først til at købe nogle af 'guldmedaljerne' med hjem til kontoret. Foto: Per Rasmussen
 

- Han (medarbejderen fra Danske Spil, red.) ringede til mig lidt i seks i morges og sagde, at han var på vej til Vordingborg, så vi kunne godt have en kop kaffe klar, når han kom.

Butikken blev da pyntet op, så man ikke er i tvivl om, hvor millionkuponen er købt. Og Claus Olsen håber da også på, at opmærksomheden om den store gevinst vil betyde flere kunder i biksen.

Se også: Mand fik overraskende opkald i fitnesscentret: Gik hjem en million kroner rigere

- Vi vil naturligvis gerne prale lidt med gevinsten, og så håber vi, at folk kommer ned og spiller lidt mere, og der kommer flere kunder i biksen, fordi man lige skal høre, om vi har hørt fra vinderen.

Hjem fra ferie
Bagerforretningen har også en kiosk, der ligger i et tilstødende lokale, og det er her, at kuponen er skrevet ud. Men kiosken har faktisk været et onde for Claus Olsen, fortæller han.

Billedet fortsætter under artiklen.

- Da jeg for 20 år siden ville købe bagerbutikken fik jeg at vide, at jeg skulle købe både kiosken og bageren, ellers var der ingen handel. Nu er jeg jo bager, så kiosken var lidt et onde, men jeg købte dem begge.

Se også: Vanvittigt: Amerikaner vinder milliardbeløb i lotto

Derfor har han ansat en mand til at bestyre kiosken, der dog er på ferie i øjeblikket - og det har han ikke just været tilfreds med, fortæller Claus Olsen.

- Han går vildt meget op i tips, så han har ærgret sig så meget, at vi har ham mistænkt for at overveje at komme hjem fra ferie bare for at være med nu her, siger han og griner.

Tilbuddet på de særlige 'guldmedaljer' varer ugen ud.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere