Her er forklaringen på kjolen

Tumblr-bruger fortæller, hvorfor hun lagde billedet på internettet

Hør, hvilken farve folk på gaden mente, at kjolen har her. (Reporter: Julie Sørensen/Foto: Cecilie Guldberg)

En 21-årig skotsk kvinde ved navn Caitlin McNeill lagde torsdag et billede på Tumblr af en kjole med ordene: "Kan I være søde at hjælpe mig - Er den her kjole hvid og guld eller blå og sort? Mig og mine venner kan ikke blive enige og vi er ved at flippe ud."

Billedet skabte stor debat på de sociale medier, hvor brugerne blev delt i to grupper, som overhovedet ikke kun blive enige om, hvilken farve kjolen er.


Her kan du se den omdiskuterede kjole

Historien starter, da Caitlin McNeill og hendes band skulle spille til hendes venners bryllup, skriver nyhedsmediet Buzzfeed. Omkring en uge før brylluppet sender brudens mor et billede af kjolen, hun planlægger at have på til brylluppet, til brudeparret. Og så startede uenighederne.

Bruden og brudgommen kunne ikke blive enige, så de lagde billedet på Facebook.

- Vi blev skøre af at prøve at finde ud af, hvorfor nogle folk så hvid og guld, og andre så blå og sort, sagde McNeill til Buzzfeed.

Mysteriet om kjolen blev dog løst til brylluppet.

- Da vi så kjolen i al sin pragt, indså vi alle, at den selvfølgelig var blå og sort, siger McNeill.

McNeill glemte efterfølgende alt om kjolen indtil i går, hvor hun lagde billedet på Tumblr, hvor det spredte sig med lynets hastighed, og delte brugerne op i to grupper - en gruppe, der sagde hvid og guld, og en gruppe, der sagde blå og sort.

Ekstra Bladets brugere har heller ikke kunnet blive enige om farven. Klokken 12.55 mener 46 procent, at kjolen er blå og sort, og 54 procent mener, at kjolen er hvid og guld. Men selvom størstedelen mener, at kjolen er hvid og guld, så kan man se på hjemmesiden Roman Originals, hvor kjolen er til salg, at den faktisk er blå og sort.

Her kan man se kjolen til salg på den engelske webshop Roman Originals. (Foto: Roman Originals)
Her kan man se kjolen til salg på den engelske webshop Roman Originals. (Foto: Roman Originals)

Flere brugere på Twitter har også lagt billeder op, der forklarer, hvorfor folk ser forskelligt på kjolens farve.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere