Her er fotovognenes guldveje: Ansat tjente årsløn ind på tre timer

Politiets fotovogne skovler bødekroner ind i byer og på motorveje, selvom få kommer til skade der på grund af fart

Trods en kanon-indtjening på 4800 kroner i timen må dem, der betjener fotovognene, nøjes med en mere beskeden timeløn på 146 kroner. Foto: Benjamin Nørskov
Trods en kanon-indtjening på 4800 kroner i timen må dem, der betjener fotovognene, nøjes med en mere beskeden timeløn på 146 kroner. Foto: Benjamin Nørskov


poma-sort-bg.pngEkstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med. Det handler om dit og din nabos liv. I denne Special sætter vi fokus på politiets pengemaskine: Fotovognene.

Vestmotorvejen i Slagelse Kommune har i 2017 været den strækning, hvor der samlet set er blevet kradset flest bødekroner ind.

Fordelt på 298 timers kontrol er der blitzet bøder afsted for intet mindre end 25,9 millioner kroner svarende til 87.164 kroner i timen.

På bare tre timer har måleoperatøren, personen, som betjener fotovognen, dermed tjent sin årsløn eksklusive pension ind. En måleoperatør tjener ifølge Politiforbundet 21.655 kroner om måneden eksklusive 18 procents pension.

Samlet set har fotovognene i 2017 udskrevet bøder for 871,1 millioner kroner eller 4800 kroner i timen, hvorfor det i gennemsnit har taget en måleoperatør 54 timer at have sendt bøder afsted svarende til hans årsløn.

Det koster en ATK-vogn

Ekstra Bladet har forsøgt at få oplyst totalomkostningerne ved de VW Transporter, som politiet bruger som fotovogne. Rigspolitiet er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse, så vi har taget udgangspunkt i det dyreste eksempel på en service- og reperationsaftale på Volkswagens hjemmeside.

En serviceaftale kan maksimalt løbe i fem år, og man kan maksimalt køre 300.000 i perioden svarende til 60.000 kilometer om året. Priseksemplet er dermed valgt for en femårig periode og 300.000 kilometer for en Volkswagen Transporter. Herudover kan der være udgifter til forsikring og vægtafgift, ligesom vi selvfølgelig heller ikke ved, om politiet har fået en særaftale, når de har så mange biler kørende. Eksemplet nedenfor skal altså ses som et groft skøn.

Løn til måleoperatør: 306.634 kr. inklusiv pension på 18 procent.

Dyreste service- og reparationsaftale hos Volkswagen: 15.228 kr. per år ex. moms.

Årlige udgifter i alt: 321.862 kroner

Indtjening pr. fotovogn ved 80 fotovogne i 2017:  Cirka 10,9 millioner kroner.

Overskud: 10.567.263 kroner per fotovogn.

Herudover kommer udgifter til indkøb af bilen, hvor beløb omkring 500.000 kroner har været omtalt i pressen. Dette har vi dog heller ikke kunnet få bekræftet fra officielt hold.

Uanset hvad, vil en fotovogn have tjent sig selv hjem på få måneders brug. 75 nye fotovogne rullede i 2015 ud på vejene.

På listen over de ti mest indbringende veje er seks motorveje, selvom kun 7,4 procent af dem, som mistede livet i trafikken i 2017, omkom på motorveje. Ser man på, hvor mange der kom alvorligt til skade, er vi helt nede på 4,7 procent.

Kontrollen på motorveje udgør dog kun i alt omkring to procent af det samlede antal kontroltimer i 2017.

Her er de 15 mest indbringende veje i 2017

Vestmotorvejen, Slagelse: 25,9 millioner kroner

H.C. Andersens Boulevard, København: 20,7 millioner kroner

Helsingørmotorvejen, Gentofte: 18,5 millioner kroner

Storebæltsbroerne, Slagelse: 17,5 millioner kroner

Åboulevarden, København: 14,6 millioner kroner

Helsingørmotorvejen, Lyngby-Taarbæk: 10,4 millioner kroner

Hillerødmotorvejen, Allerød: 10,2 millioner kroner

Helsingørmotorvejen, Rudersdal: 9,7 millioner kroner

Hobrovej, Aalborg: 9,6 millioner kroner

Randersvej, Aarhus: 9,5 millioner kroner

Vestmotorvejen, Køge: 8,8 millioner kroner

Tagensvej, København: 8,6 millioner kroner

Roskildevej, Frederiksberg: 8,4 millioner kroner

P. Knudsens Gade, København: 7,5 millioner kroner

Kalvebod Brygge, København: 7 millioner kroner

Byer for resten
De sidste fire veje på listen over de ti mest indbringende er H.C. Andersens Boulevard på en andenplads, Åboulevard i København, Hobrovej i Aalborg og Randersvej i Aarhus.

Ifølge Færdselssikkerheds-kommissionens rapport 'Hver ulykke er én for meget' fra 2013 sker 75 procent af de dødsulykker i trafikken, hvor fart er en faktor, ellers på landevejene.

- Man kan sige, at det grundlæggende er svært at køre meget for stærkt i byerne, fordi der er meget trafik og mange lyskryds. Det skal nærmest være nat, før man for eksempel kan ræse ned gennem H.C. Andersens Boulevard i København. Men det er klart, at når der er mange bløde trafikanter i byerne, så vil højere hastighed også gøre eventuelle sammenstød alvorligere, siger Marianne Steffensen, chef for Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet.

Alligevel kunne Ekstra Bladet for nylig afsløre, at politiets fotovogne i dobbelt så mange timer har holdt parkeret i det, man normalt betegner som byzone sammenlignet med landeveje.

--------- SPLIT ELEMENT ---------
801.000 kr. på bare fire timer


At der udskrives mange bøder, betyder selvfølgelig, at mange kører for stærkt. Hvor tæt trafikken er, betyder dog meget for, hvor mange biler der potentielt kan blitzes.

Kører to ud af ti bilister for stærkt på en strækning, så gør det selvsagt en stor forskel for det samlede antal bøder, om der kører 50 biler eller 1000 forbi fotovognen i timen.

Se også: Bilister: Fotovogne er en pengemaskine

Derfor er der generelt mulighed for at udstede flere bøder inde i byen eller på motorvejen, selvom en langt større andel på en mindre trafikeret landevej for eksempel kører for stærkt.

Tre årslønninger
Tæt trafik må der også have været på Østjyske Motorvej i Fredericia ved to særlige lejligheder i 2017. Her udskrev en fotovogn nemlig bøder for 801.000 kroner på bare fire timer svarende til tre årslønninger for en måleoperatør eller 188.470 kroner i timen. Det er timerekord for 2017. Fotovognen holdt begge dage placeret i en 80 km/t.-zone, hvorfor der med stor sandsynlighed har været vejarbejde.

Se også: Fart sjældent skyld i ulykker her: Alligevel blitzer de løs

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiet, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Tidligere spurgte vi dog Erik Terp, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, hvad han tænkte om, at politiet tit blev anklaget for at bruge fotovognene som en pengemaskine, hvortil han svarede:

- Det overordnede formål for politiets færdselsindsats er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne. Men det er også at bidrage til borgernes tryghed, sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling og gennem et uforudsigeligt kontroltryk sikre, at hastighedsgrænserne respekteres.

Se også: Efter EB-afsløring: Nu går Søren Pape ind i sagen

354 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere