- Det ER da en flot abe, sagde kvinderne her på redaktionen, da mændene var ved at dø af grin over denne historie om verdens lækreste abe.
En bølge af hjertesuk har nemlig lagt sig over Japan, efter at en hel masse kvindelige indbyggere har fået øjnene op for han-gorillaen Shabani.
Shabani er vokset op i en australsk zoologisk have, men flyttede i 2007 til Higashiyama Zoo i den japanske by Nagoya.
Lækkert fange-foto: Nu får han model-kontrakt
Nu har han fået sig en stor gruppe kvindelige beundrere, som valfarter til haven for at se Shabani, som de mener ’ser godt ud’.
Ifølge Daily Mail skriver den japanske avis Chunichi, at Higashiyama Zoo har oplevet en bemærkelsesværdig stigning i antallet af unge, kvindelige gæster, efter at billeder af den lækre gorilla begyndte at florere på de sociale medier Twitter og Facebook.

Her bliver aben ofte omtalt med det japanske kælenavn ’ikemen’, som betyder ’en mand, som ser godt ud’.
Kvinder går amok over amerikansk sheriff
Ejeren af den japanske zoo, Allan Schmidt, er ikke overrasket over, at kvinderne nu er begyndt at strømme til for at se den flotte abe.
- Nej, for japanerne er skøre. Japanere elsker deres modefænomener, siger Allan Schmidt, som dog godt selv kan få øje på Shabanis usædvanlige charme.
- Jeg vil sige, at de fleste nok ville finde ham temmelig flot, siger han.
Udråbt som verdens mest sexede tyv
Da Shabani flyttede til Japan i 2007, var det fordi han skulle parre sig med to heldige hun-gorillaer. Og det har da også vist sig, at den eftertragtede macho-abe kan noget, når det kommer til reproduktion. Siden han kom, er han nemlig blevet far til to sunde og raske gorilla-sønner.
Under hashtagget #shabani vrimler det nu med billeder af den smukke abe, som hans mange fans har lagt op på det sociale medie.
Hvad siger du? Er Shabani lidt af en tyr?