Her er grøntsagerne, der gør dig fed

En del af de grøntsager, vi typisk forbinder med vægttab, hjælper ikke på din timeglasfigur. Tværtimod, viser undersøgelse

Kål, kartofler og majs er bestemt ikke dine bedst allierede, hvis du gerne vil tabe dig. Det viser en ny undersøgelse Fra Harvard University. (Foto: POLFOTO)
Kål, kartofler og majs er bestemt ikke dine bedst allierede, hvis du gerne vil tabe dig. Det viser en ny undersøgelse Fra Harvard University. (Foto: POLFOTO)

En ny undersøgelse fra det amerikanske Harvard University udpeger nu de mest fedende grøntsager. Og der er en del overraskelser iblandt dem.

Ifølge forskerne er det først og fremmest bedst at holde sig fra kartofler, hvis man gerne vil tabe sig, skriver Daily Mail.

Se også: Kur mod depression? Patienter blev raske på en uge

Det store studie er foretaget ved at samle informationer fra over 130.000 amerikanske mænd og kvinder, som hvert fjerde år har svaret på, hvor ofte de indtog 131 forskellige fødevarer – inklusiv en hel masse frugter og grøntsager. Samtidig blev de mange deltagere regelmæssigt vejet, og blev også udspurgt om andre livsstilsvaner, som rygning, motion og TV-kiggeri.

I denne del af undersøgelsen har forskerne set nærmere på, hvilken effekt, en ekstra daglig portion af forskellige frugter og grøntsager gjorde ved deltagernes vægt.

Se også: Mænd vil have skønhed, kvinder status

Overordnet set er det i undersøgelsen tydeligt, at frugter er dobbelt så gode som grøntsager, når det kommer til vægttab. Over en periode på fire år tabte deltagerne sig gennemsnitligt lidt over 200 gram med ekstra frugtindtag. Især svesker, pærer, æbler, rosiner, druer og jordbær scorede højt på vægttabsskalaen.

Til gengæld førte flere grøntsager til decideret vægtforøgelse, når deltagerne øgede indtaget med en ekstra portion.

Bare fordi du er slank eller normalvægtig, er det ikke nogen garanti for at undgå diabetes 2. Hvis du Krop og træning Slank er ingen garanti: Sådan forebygger du type-2 diabetes

På toppen af den liste har forskerne placeret sukkermajs, som førte til en øget vægt på næsten et helt kilo over den fire-årige periode. Sukkermajsen er stærkt forfulgt af ærter, kartofler og kål.

I den anden ende af skalaen ligger blomkål, som gav et gennemsnitligt vægttab på omkring 600 gram. Også grønne bønner, broccoli, spinat, salatblade og avocado blev forskergodkendt som slankende i den nye undersøgelse.

 

48 kommentarer
Vis kommentarer