Her er hun i dag

Afghanske Sharbat Gula blev kendt som 'pigen med de grønne øjne' i midten af 80'erne. Siden har hun siddet fængslet og er flygtet fra sit hjemland - og nu har hun fået opholdstilladelse i Italien

Billedet af den dengang 12-årige forældreløse afghanske pige blev taget i 1984 og bragt året efter. Foto: B.K. Bangash/Ritzau Scanpix
Billedet af den dengang 12-årige forældreløse afghanske pige blev taget i 1984 og bragt året efter. Foto: B.K. Bangash/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

De fleste har set billede af den unge afghanske pige, som prydede forsiden af National Geografic i 1985.

Siden har der med jævne mellemrum været historier om Sharbat Gula, som hun hedder - blandt andet i 2016, hvor hun sad fængslet i Pakistan.

Siden vendte hun hjem til Afghanistan, hvorfra hun blev evakueret i august, da Taliban tog magten i landet.

Og nu er der godt nyt om kvinden, som i dag er sidst i 40'erne, og som blev verdensberømt, efter hendes billede indtog magasinforsiden. Billedet ledsagede en historie om den flygtningelejr på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan, hvor den dengang 12-årige forældreløse pige boede.

I dag er hun nemlig i Rom, hvor hun har fået tildelt flygtningestatus og opholdstilladelse. Det skriver CNN, som citerer en pressemeddelelse fra de italienske regeringsmyndigheder.

Sådan så Sharbat Gula ud i 2016, hvor hun blev fotograferet i forbindelse med sit møde med den daværende afghanske præsident Ashraf Ghani. Siden er hun flygtet fra sit hjemland, hvor Taliban i dag sidder på magten. Foto: Shah Maria/Ritzau Scanpix
Sådan så Sharbat Gula ud i 2016, hvor hun blev fotograferet i forbindelse med sit møde med den daværende afghanske præsident Ashraf Ghani. Siden er hun flygtet fra sit hjemland, hvor Taliban i dag sidder på magten. Foto: Shah Maria/Ritzau Scanpix
 

De første mange år kendte ingen Sharbat Gulas navn, men årtier efter fotografiet havde fået international opmærksomhed blev hun opsporet i Pakistan.

I 2016 fortalte Steve McCurry, som tog billedet i 1984, at han valgte at fotografere pigen på grund af hendes unikke udseende.

- Jeg vidste, at hun havde et utroligt udseende, et gennemtrængende blik. Men der var mange mennesker omkring os, støvet hvirvlede rundt, og det var før digitalkameraer, så man vidste aldrig, hvad der ville ske med filmen, fortalte han til CNN.

Da han fik det fremkaldt, var han dog ikke i tvivl om, at det var et helt specielt billede.

- Jeg viste det til redaktøren på ​​National Geographic, og han sprang op og råbte: 'Det er vores næste forside'.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.