Her er isbjerget, der sænkede Titanic

Et fotografi af det isbjerg, der var skyld i Titanics forlis, bliver nu sat til salg på auktion

Isbjerget, der sank Titanic, er her fotograferet fra en anden vinkel end på det fotografi, der i næste uge sælges på en auktion. (Foto: Press Association)
Isbjerget, der sank Titanic, er her fotograferet fra en anden vinkel end på det fotografi, der i næste uge sælges på en auktion. (Foto: Press Association)

Urealistiske forestillinger om tidens teknologi, medarbejdere der handlede forkert og for få redningsbåde.

Der er mange skyldige, når man skal pege på årsagen til Titanics forlis, men en bestemt skyldig står som regel i fokus: Det isbjerg, som Titanic sejlede ind i, hvilket resulterede i store huller i skibets skrog.

Et billede, som blev taget af isbjerget dagen efter det kolliderede med det verdensberømte skib, sættes nu til salg på auktion. Fotografiet kan ses her.

Se også: Verdens dyreste kiks under hammeren: Stammer fra Titanic

Manden, der tog billedet, arbejdede på skibet Prinz Adalbert, der passerede isbjerget, dagen efter tragedien havde fundet sted.

Derfor havde han ikke hørt om, hvad der var sket ved isbjerget, og at Titanic på det tidspunkt lå på havets bund.

Manden fortalte senere, at der havde været afskrabninger af rødt maling på siden af isbjerget.

Fotografiet bliver sat til salg af Henry Aldridge & Son sammen med endnu ikke offentliggjorte dokumenter, der blev skrevet af manden, som tog fotografiet af isbjerget.

- Dagen efter Titanics forlis, passerede damperen Prinz Adalbert det isbjerg, der kan ses på fotografiet. Titanics forlis var endnu ikke kendt for os, lyder en af noterne fra dokumenterne.

Se også: Forsvundet Titanic-tavle dukket op efter over 100 år

Auktionen finder sted 24. oktober i den britiske by Devizes, og det forventes, at billedet kan sælges for mellem 100.000 og 150.000 kr.

- Fotografiet blev erhvervet ikke længe efter Titanics forlis af Burlingham, Montgomery og Beecher, advokater for Titanics ejere, White Star Line. Dette fotografi, som anses for 'Titanic isbjerget' af maritime advokater fra Burlingham-generationen, har hængt på firmaets vægge fra 1913 til det lukkede ned i 2002, siger auktionarius Andrew Aldridge ifølge The Mirror.

Titanic sank på skibets jomfrurejse natten mellem den 14. og 15. april 1912. Omkring 1.500 mennesker mistede livet.

Se også: Nu er Titanics sidste mysterium løst

75 kommentarer
Vis kommentarer