Her er Odense Zoo's nye giraf-unge

Odense Zoo fik i går en ny beboer i deres giraf-folk, da ungen Gaschi kom til verden. Avlskoordinator skal nu beslutte, hvor hun-giraffen skal vokse op

Gachi er kommet på benene og kærtegnes af sin mor (Foto: Odense Zoo)
Gachi er kommet på benene og kærtegnes af sin mor (Foto: Odense Zoo)

I går klokken 14.25 kom giraf-ungen Gaschi til verden i Odense Zoo.

Det fortæller en stolt leder af Team Dyr ved Odense Zoo Michael Wallberg Sørensen til Ekstra Bladet.

- Det tog to omkring to timer, fra vandet gik til den lille ny kom til verden. Det er meget normalt at der går et par timer fra vandet går til den lille kommer til verden, fortæller han og forklarer at alt gik som planlagt.

Den lille ny er en hun og med lille, menes der 180 cm og ca. 60 kg.

Overraskede dyrepasserne
Girafkalven har været ventet med spænding, da dyrepasserne de seneste uger har set, at det har været oppe over.

De sidste 2 gange hungiraffen har født, har det været om natten, så det var lidt af en overraskelse for personalet, da en dyrepasser tilfældigvis var i stalden og et par ben begyndte at stritte ud af den højgravide mor-giraf.

- Både moren og kalven har det godt og den lille ny var på benene inden for én time, forklarer han.

I Odense ZOO er der nu 9 giraffer, 6 hunner og 3 hanner.

Lille Gaschi skal dog ikke forvente at blive i Odense Zoo sammen med sin mor resten af sine dage.

Avlskoordinator bestemmer Gaschis skæbne
- På sigt skal hun ikke blive i Odense, fordi vi har hendes far. Vi vil undgå at få indavl, og derfor bliver vi nød til at sende hende. Det er endnu for tidligt at sige, hvor hun skal hen men indenfor 3-4 år skal hun sendes til en anden europæiske zoo, siger Michael Wallberg Sørensen.

Beslutningen om, hvor den lille hungiraf skal sendes hen tages af en avlskoordinator, der kortlægger de europæiske giraffers gener, så bestanden er så sund som mulig.

Det var på grund af denne avlskoordinator, at Københavns Zoo i 2014 måtte aflive giraffen Marius.

Den skæbne tvivler Michael Wallberg Sørensen dog på, at Gaschi vil lide.

- Hunner er i højere kurs end hanner, fordi de er lettere at få integreret i flokkene rundt omkring. Der er simpelthen ikke brug for ligeså mange hanner, som hunner, forklarer han.

Gaschi er swahili og betyder pige.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere