Her er politiets slettede coronaliste

Politiet lagde ved en fejl hele sin overvågningsliste på nettet med de 124 steder, hvor der er risiko for, at mange samler sig - se den slettede liste her

Indtil videre er der kun udsted opholdsforbud på Islands Brygge i København, men politiet holder øje med 123 andre steder. Billederne her er fra torsdag, hvor opholdsforbuddet på Bryggen endnu ikke var blevet udstedt. Video: Jacob Crawfurd/Byrd

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Mandag kom Rigspolitiet ved en fejl til at offentliggøre den samlede liste over steder, hvor der er risiko for, at mange danskere samler sig.

Men listen er nu slettet fra politiets hjemmeside og erstattet af de 38 særlige hotspots, som politiet anbefaler borgerne om at undgå.

- Vi har en hotspot-liste, en liste, hvor man kan se områder, hvor der er risiko for, at for mange mennesker samles.

- De 38 steder har vi opsat skilte og foretager øget tilsyn. Det er, for at folk skal finde et andet sted at være, siger Anders Frandsen, der er kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, til Ekstra Bladet.

Her ses to betjente, der observerer menneskemylderet på Islands Brygge, inden det lørdag 25. april kl. 21 midlertidigt blev forbudt at tage ophold i en zone ved havnefronten. Forbuddet gælder frem til 1. maj kl. 23.59. Foto: Anthon Unger 112 - 27. apr. 2020 - kl. 16:35 Folk flygter fra coronapolitiet

- Så listen med de 124 steder var en fejl?

- Ved siden af de 38 steder er der andre steder, hvor der også er risiko for, at folk stimler sammen. Der kan godt være nogle af dem, der er på bruttolisten, der kan komme over på hotspot-listen.

- Ved en fejl kom vi til at lægge listen med de 124 steder på coronasmitte.dk i stedet for de 38, men det er listen med de 38, der er deciderede hotspots, hvor vi er særligt opmærksomme, forklarer Anders Frandsen.

Se også: Politiet byttede om på hotspot-lister: - Det er en fejl

Her holder de særligt øje
De resterende steder på listen har dog fortsat politiets bevågenhed og kan blive til et hotspot, hvis alt for mange stimler sammen og ignorerer myndighedernes råd om at holde god afstand.

Du kan tjekke hele listen herunder, som altså også indeholder de 38 hotspots.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

101 kommentarer
Vis kommentarer