Her er solpigernes bedste tip mod solskoldning: Hellere bleg end lyserød

Koldt bad, aloe vera og aftersun er vejen frem, hvis du bliver rød i solen. I hvert fald hvis du lytter til rådene fra Islands Brygge

Det er langt fra alle, som har husket solcremen. Kom med på Islands Brygge og mød solpigerne. Video: Mogens Flindt

Når UV-indekset rammer fem koster det rød hud, hvis solen bager på huden mere end en time, men hvad gør danskerne, når uheldet er ude, og den kløende rødme indfinder sig.

Ekstra Bladet har været på Islands Brygge for at høre, hvor alvorligt det bliver taget, når blandt andre Hans Christian Wulf, professor og overlæge på Bispebjerg Hospital advarer mod solskoldning.

Først møder vi Amalie Gahrn, Marie Galløe og Camilla Pedersen. Alle er de 19 år gamle og studerer på HHX. De er alle smurt ind i solcreme, for som de siger:

Artiklen fortsætter under billedet...

Marie Galløe, Amalie Gahrn og Camilla Pedersen nyder solen iført solcreme. Foto: Mogens Flindt
Marie Galløe, Amalie Gahrn og Camilla Pedersen nyder solen iført solcreme. Foto: Mogens Flindt
 

- Vi vil hellere være blege end lyserøde.

Men når uheldet alligevel er ude, er deres anbefaling:

- Aftersun er godt, men ellers virker et et koldt bad rigtig godt, fordi det køler. Aloe Vera er også godt.

Videre møder vi de fire jurastuderende Line Nyhuus, Amalie Vang, Karoline Dang og Ida Mikkelsen. Og her bliver der lyttet lidt mindre til de kloge hoveder.

Det ødelægger farven

Artiklen fortsætter under billedet...

Øverst fra venstre: Line Nyhuus og Amalie Vang.
Øverst fra venstre: Line Nyhuus og Amalie Vang.
 

- Nej, vi har ikke solcreme på. Det ødelægger farven, griner de.

- Men hvis vi rigtig skal solbade, bruger vi selvfølgelig solcreme.

Også her bliver der brugt aloe vera, hvis solen har brændt til den gode side.

Køler sig i den kolde havn
Theresia Kaufmann og Kludia Kopp på 26 år og 30 år er begge fra Østrig. Som nogle af de få sørger de for at blive kølet ned i det kolde vand.

Artiklen fortsætter under billedet...

Theresia Kaufmann og Klaudia Kopp. Foto: Mogens Flindt
Theresia Kaufmann og Klaudia Kopp. Foto: Mogens Flindt
 

- Det er dejligt forfriskende, lyder det.

De studerer begge socialworker, og de har opholdt sig på havnekanten et par timer mandag eftermiddag, og de bruger solcreme.

Karoline Winther og Sarah Falsing nyder solen iført solstift... Til læberne. Solcremen kommer når de bliver gamle. Foto: Mogens Flindt
Karoline Winther og Sarah Falsing nyder solen iført solstift... Til læberne. Solcremen kommer når de bliver gamle. Foto: Mogens Flindt
 

De to danskstuderende Karoline Winther og Sarah Falsing på 21 år er mere lemfældige med solens stråler. På spørgsmålet om de har solcreme på, lyder svaret:

- Narj, det har vi vist ikke. VI har en solstift med, som vi har brugt på læberne, men ellers har vi ikke noget på. Det kan godt være, at eksperterne advarer, men vi tænker ikke så meget over det endnu. Måske når vi bliver ældre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere