Her er tallene: Så mange er kommet ind på din drømmeuddannelse

1.138 flere kom ind på en videregående uddannelse i år - det er ny rekord for optaget

Mange unge drømmer om en plads på universitet eller andre videregående uddannelser. Om få timer får de beskeden, der afgør deres fremtid: er jeg inde eller ude? Foto: Torben Åndahl/Polfoto
Mange unge drømmer om en plads på universitet eller andre videregående uddannelser. Om få timer får de beskeden, der afgør deres fremtid: er jeg inde eller ude? Foto: Torben Åndahl/Polfoto

Hele 66.439 får i morgen besked om, at de er blevet optaget på en videregående uddannelse. Og det er ny rekord, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Særligt på uddannelser til folkeskolelærer, diplomingeniør og civilingeniør er der skruet voldsomt op på antallet af unge, der bliver plads til. Alene på læreruddannelserne optages 14 procent - 328 studerende - flere end sidste år.

Samlet er der blevet plads til 1.138 flere på de videregående uddannelser, hvor professionsbachelor tegner sig for den absolut største fremgang med fem procent flere optagne.

Se også: Er du blandt dem? 23.498 studerende kommer IKKE ind

Se også: Michelle få timer inden afgørende svar: Ventetiden er frygtelig

Mange flere detaljer over midnat
Derimod er der næsten 300 - eller tre procent - færre optagne på erhvervsakademiuddannelserne.

Du kan herunder se en række mere detaljerede data over de enkelte uddannelsesområder. Og klokken 00.01 i nat får du hele overblikket, hvor du blandt andet kan se det krævede karaktergennemsnit for at komme ind på de mest eftertragtede uddannelser.

Lørdag er også dagen, hvor ansøgerne får besked om deres skæbne - ender det med et afslag på alt, man har søgt om, modtager man det som hovedregel via digital post klokken 00.01 i nat.

Læs mere om proceduren for svarene her.

Sådan dækker vi årets optagelse

Klokken 18 kan du se, hvor mange der generelt er optaget på landets videregående studier og finde ud af, hvem de er målt på alder, køn, uddannelsesbaggrund, og hvor mange er afvist.

Klokken 00:01 får du hele overblikket med nem adgang til præcise tal for netop din uddannelse: hvor mange er optaget, er der ledige pladser, og hvor stort var adgangskravet?

Se også: Nu kommer tallene: Sådan undgår du uddannelsespanik

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen