Her er verdens ældste kirurg: Hun kan bare ikke stoppe

Alla Ilyinichna Levushkina på næsten 90 år står stadig roligt oprejst i sin hvide kittel, når hun til hverdag opererer som verdens ældste kirurg

Alla Ilyinichna Levushkina er 89 år og er verdens ældste kirurg. Foto: ALEXANDER RYUMIN
Alla Ilyinichna Levushkina er 89 år og er verdens ældste kirurg. Foto: ALEXANDER RYUMIN

I 68 år har Alla Ilyinichna Levushkina arbejdet som kirurg i Rusland. Igennem sin tid har hun foretaget ikke mindre end 10.000 operationer og laver stadig 4 om ugen i dag.

Selvom den lille russiske kvinde snart fylder 90 år, har hun ingen intentioner om at stoppe og gå på pension. Hun ser ikke kittelen og skalpellen som et arbejde, men derimod som en del af hendes liv.

- Det er ikke bare en profession at være læge, det er en livsstil, sagde Alla Ilyinichna Levushkina til Lite FM.

- Hvis jeg stoppede med at arbejde, hvem skulle så operere? Siger din lille russiske dame.

Hendes alder er godt nok høj, men det er ikke ensbetydende med, at hun er blevet dårlig til at operere.

Når hun møder ind på Ryazan City Hospital i Ryazan tæt på Moskva, føler er hun fuld af energi og klar som en vædeløbshest.

Og på trods af frygten for det, har alderen ikke fået hendes hænder til at ryste, siger hun.

Her står Alla Ilyinichna Levushkina på operationsstuen på Ryazan City Hospital.  Foto: ALEXANDER RYUMIN
Her står Alla Ilyinichna Levushkina på operationsstuen på Ryazan City Hospital. Foto: ALEXANDER RYUMIN
 

Alligevel har patienter været i tvivl om hendes kundskaber på grund af den høje alder. Men med sin professionalisme og gode evner har Alla klart modbevist det.

- Først følte jeg ikke, at jeg kunne stole på en kirurg, som var så gammel, men da hun først fiksende mig med sine faste fingre var al tvivl væk, siger en patient ved navn Irina.

Den eneste udfordring Alla Ilyinichna Levushkina har, er når hendes små 150 cm gør det svært at nå patienterne på operationsbordet.

Derfor har hun en speciallavet skammel, som hun står på, når hun skal operere.

Tidligere arbejdede Alla som behandler i luften. Dengang var hun tilknyttet en redningshelikopter, hvor hun i 30 år behandlede patienter fra den russiske vildmark. Men siden er hun vendt tilbage til sin fødeby Ryazan, hvor hun nu arbejder som kirurg.  

Den 5. maj bliver Alla 90 år, men hun forventer endnu at skulle arbejde.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere