Her får beboerne 16.500 kroner om måneden - for nul arbejde!

Byen har netop stemt om og vedtaget, at alle borgere skal have løn for at bo der

Rheinau ligger ved Rhinen og bærer derfor præg af både tysk og fransk påvirkning. der er tale om en idyllisk landsby, hvor bo-omkostningerne ikke ligger i den lave ende. Foto: Shutterstck
Rheinau ligger ved Rhinen og bærer derfor præg af både tysk og fransk påvirkning. der er tale om en idyllisk landsby, hvor bo-omkostningerne ikke ligger i den lave ende. Foto: Shutterstck

Den schweiziske landsby Rheinau ligger ved Rhinen lige ved grænsen til Tyskland, og her er tilsyneladende godt at bo. I hvert fald stemte byens 1300 borgere d. 15. september ’ja’ til, at alle indbyggere kan begaves med en månedlig check på 2500 schweitzer-franc for ingenting. De skal ikke arbejde. De skal ikke slå kolbøtter. De skal bare bo der. 

Det skriver Bloomberg.

Rebecca Panian er 40 år og arbejder både med dokumentar- og fiktionsfilm. Hun har vundet priser og har i flere år arbejdet for Schweizisk tv. Foto: Privatfoto
Rebecca Panian er 40 år og arbejder både med dokumentar- og fiktionsfilm. Hun har vundet priser og har i flere år arbejdet for Schweizisk tv. Foto: Privatfoto
 

Beløbet svarer til 16.583,81 danske kroner og ligger kun lige et par tusinde kroner under den danske mindsteløn i flere brancher. Det er altså ikke ikke ubetydeligt beløb, kan man sige.

Omsat til schweiziske forhold og de omkostninger, som er forbundet med at leve i det bjergrige land, er 2500 schweizer-franc nok mest at betragte som et tilskud – men alligevel. Det er da penge.

Udstrakt lokaldemokrati
Schweiz er kendt for sit udstrakte lokaldemokrati. Det vil sige, at man ude i lokalsamfundene gennem folkeafstemninger kan vedtage forordninger og love, der kun gælder for netop deres område.

Og det er det, man har gjort i Rheinau.

Da byens indbyggere lørdag gik til stemmeurnerne, vidste de, at 50 procent af byens stemmer skulle være ’ja’-stemmer, før forslaget kunne realiseres. Det svarer helt nøjagtigt til, at 650 stemmeberettigede skulle være for en borgerløn. Men det nåede de snildt. Hele 713 personer stemte ’ja’.

Rheinau ligger ved Rhinen og bærer derfor præg af både tysk og fransk påvirkning. der er tale om en idyllisk landsby, hvor bo-omkostningerne ikke ligger i den lave ende. Foto: Shutterstck
Rheinau ligger ved Rhinen og bærer derfor præg af både tysk og fransk påvirkning. der er tale om en idyllisk landsby, hvor bo-omkostningerne ikke ligger i den lave ende. Foto: Shutterstck
 

Ifølge Bloomberg er forslaget opstået kun to år efter, at man nationalt i Schweiz nedstemte et næsten lignende forslag. Den gang foreslog man, at alle schweizere skulle have et stipendium eller legat, som overhovedet ikke var hæftet op på nogen krav om hverken job eller studier. Men den generøsitet brød flertallet sig altså ikke om.

Dokumentarfilm
Initiativtageren i Rheinau er filminstruktøren Rebecca Panian. Siden landsafstemningen om stipendiet har hun arbejdet med sit borgerlønsprojekt, som skal munde ud i en dokumentarfilm, og flere end hundrede små byer har vist interesse for hendes ideer. Hun siger selv, at når valget faldt på Rheinau, skyldes det, at byen ligner et mini-Schweiz i sin sammensætning.

– Ideen og det nye sociale system, som den repræsenterer, virker fornuftig på mig – ikke mindst i lyset af de sociale og økonomiske ændringer, der er sket og fortsat sker i verden. 

Rebecca Panian fastslår i Bloomberg, at hun vil foretrække at prøve ideen om borgerløn af i virkeligheden fremfor at tale det hele sønder og sammen og afskrive det som nonsens.

Inden borgerlønnen udbetales vil egen indkomst og andre sociale ydelser blive modregnet. Pengene til borgerløns-projektet kommer ifølge Bloomberg fra private bidragydere.

321 kommentarer
Vis kommentarer