Her fejrer han sit livs triumf: Men alligevel buher salen

Den Mack Beggs vandt for anden år i træk mesterskabet i sin stat, men alligevel buhede det meste af salen. Årsag? Han er transseksuel

Mack Beggs hilser på sin modstander inden finalen (Foto: AP)
Mack Beggs hilser på sin modstander inden finalen (Foto: AP)

Mack Beggs er netop blevet kåret som den bedste i sin klasse, men han vil egentlig gerne stille op i drengenes konkurrence,

Det må han bare ikke.

Den 18-årige bryder er transseksuel, og det giver ham store problemer i staten Texas i USA.

Her vil organisationen for offentlige 'high schools' ikke bøje reglerne, der foreskriver, at hvis man er født pige, så må man kun stille op i turneringer for piger.

Mack Beggs er født pige, men har i flere år fået testosteron af lægerne, fordi han føler sig som en mand.

Derfor måtte han for andet år i træk stille op i pigernes turneringen, og endnu en gang var han overlegen. Meget overlegen.

Buh-råb
Gennem hele sæsonen har Mack Beggs vundet 36 ud af 36 kampe i pigernes 110 pund-klasse (49,8 kg. red.), og finalen blev også vundet i sikker stil med dommerstemmerne 15-3.

Hans livs triumf som bryder var en realitet, og det skulle have været en lykkeligt øjeblikket.

Men sådan blev det ikke. For da Mack Beggs løftede armene og fejrede sin sejr, så begyndte buh-råbene.

Sådan lød da, da Mack Beggs fejrede sejren

Ligeglad
Den lokale tv-station WFAA talte efterfølgende med Mack Beggs om episoden, men han var ikke synderligt påvirket og buh-råbene. Det har han prøvet før.

- Jeg er ligeglad. Jeg gav alt i den kamp. Du kan sætte mig op foran enhver bryder, og jeg ville kæmpe imod dem.

- Hver gang jeg læser kommentarer eller noget andet, så siger de det samme om mine steroider. Men det hele handler om teknik, og hvem der har mest hjerte, siger han.

Selv om high school-organisationen ikke har givet lov til at kæmpe mod drenge eller mænd, så har Mack Beggs planer om at forsøge at få et stipendium til college.

Dermed kan han også få lov til at kæmpe hos NCAA, der arrangerer turneringerne for college-studerende.

Mack Beggs vandt også sin klasse i 2017.

Se flere billeder fra den konkurrence herunder:

Sådan så det ud sidste år, da Mack Beggs vandt statsmesterskabet i Texas (Foto: AP)
Sådan så det ud sidste år, da Mack Beggs vandt statsmesterskabet i Texas (Foto: AP)

Foto: AP
Foto: AP
 

127 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere