Her finder du Danmarks bedste ishus

Hvor skal du hen for at finde Danmarks bedste is? Det er der kommet svar på nu

Maria Degn Clausen, der ejer Café Fru Dax på Rømø, kan glæde sig over at have vundet titlen som Danmarks bedste ishus 2019. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Maria Degn Clausen, der ejer Café Fru Dax på Rømø, kan glæde sig over at have vundet titlen som Danmarks bedste ishus 2019. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Det gode sommervejr midt i april har allerede indbudt til is, men officielt går sommeren først i gang om lidt over en måned.

Det har dog ikke holdt rejsebloggen Opdag Danmark tilbage fra allerede nu at finde Danmarks bedste ishus.

Og det ishus, der kan pryde sig med at være Danmarks bedste, skal findes på Rømø, hvor cafeen Fru Dax fik flest stemmer. 3047 vurderede ishuset på Rømø til at være det bedste.

Det vækker naturligvis stor begejstring:

'Vi vaaandt. Et KÆMPE tak til hele mit dygtige personale team. Uden Jer var det ikke muligt. Til ALLE Jer der har stemt, delt, hjulpet & gået ligeså meget op i konkurrencen som os. Det er helt vildt. Af hjertet tak. Vi er stolte, taknemmelige & MEGA glade over at kunne kalde os: Danmarks Bedste Ishus 2019'

Danmarks næstbedste ishus finder man i Ribe, hvor ishuset Isvaflen løb med 2511 af stemmerne, mens Guf & Kugler i Aalborg løb med 1036 stemmer og tredjepladsen.

Det er anden gang, at Opdag Danmark kårer Danmarks bedste ishus, og sidste år blev der stemt hele 57.742 gange, hvor ishuset Guf & Kugler i Nibe løb med sejren.

Folkene bag Opdag Danmark skriver på deres hjemmeside, at den er dedikeret til at slå et slag for de mange gode grunde, der er til at holde ferie i Danmark frem for at tage til udlandet. Derfor skriver de om, hvad der er af oplevelser herhjemme både for store og små.

Se også: Kvinde i vegetativ tilstand fødte søn: Nu er sygeplejerske anholdt

Se også: Italiensk stortalent vågnet af koma

Se også: Redningsmand afslører: Det kunne have reddet Schumacher

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere