Her gik sankthans-fejringen helt galt

Forsøget på at tænde et flydende bål i Gilleleje gik slet ikke som håbet

Her slukkes drømmen om et Sankt Hans-bål i Gilleleje.
Følg Samfund

'Der bliver Sankt Hans bål i Gilleleje'.

Sådan lød en overskrift i Netavisen Gribskov for bare tre dage siden. Lørdag aften måtte de mange fremmødte på Veststranden så sande, at... det blev der ikke.

Det var byens bokseklub, der havde fået særlig tilladelse til at brænde bål af og til formålet bygget en stor tømmerflåde, som stakken af grene og heks skulle stå på.

Herefter skulle bålet så af sikkerhedsmæssige årsager sejles minimum 200 meter ud på havet, inden det kunne tændes.

Se mere video på localeyes.dk

Båden kæntrede
Problemet var bare, at der på stranden i Gilleje - som så mange andre steder i Danmark lørdag aften - blæste kraftigt og i en grad, så den lille båd, der skulle have slæbt den alternative anordning, kæntrede.

Artiklen fortsætter under billedet

Bokseklubbens næstformand, Thomas Møllenberg, og de øvrige ildsjæle (...) ville dog ikke opgive projektet så let, og en kraftigere båd fra sejlklubben blev tilkaldt.

Projektet var på rette kurs igen, men ak. Nok engang måtte de fremmødte sluge en skuffelse, idet ankeret, der skulle holde bålet på plads, ikke var stærkt nok i den kraftige havstrøm.

Resultatet blev, at tømmerflåden hurtigt drev i land, og de lokales våde drøm om at få lov at tænde bål blev slukket.

Politiet måtte tilkaldes
Også andre steder i landet gik sankthans-fejringen op i røg. Fire gange måtte Nordjyllands Beredskab i aftes rykke ud og forhindre bål i at sætte ild til natur og bygninger.

Men i det store hele er sankthans forløbet til vores tilfredshed, siger indsatsleder Søren Korsgaard til DR P4 Nordjylland.

- Selvfølgelig er det gået galt nogle steder, men det generelle billede er, at folk virkelig har været opmærksomme. Vi ved, at flere steder har man opgivet at sætte ild til bålet på grund af vinden og placeringen.

Et af de fire steder, Beredskabet blev kaldt ud til, var sankthansbålet på havnen i Hou i Vendsyssel.

- Det var et bål, hvor ilden fik fat i noget siv. Det tog lidt tid at få det slukket, men der var ikke tale om nogen større naturbrand.

Den nordjyske sankthans var i år præget af blæsende og koldt vejr.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.