Her har 107 takeaway-bude adresse

Takeaway-kurerer, som fagbevægelsen vil have på overenskomst, bor på sovestuer i fagbevægelsens højborg

Det er snart seks år siden, at fagforbundet Dansk Metal lod sig friste til at sælge sit røde hoveddomicil i det centrale København for 400 millioner kr.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at de kontorer, hvor faglige konsulenter tidligere forhandlede overenskomster, nu bliver brugt som sovestuer for selvstændige takeaway-bude, typisk fra lavtlønslandet Argentina. Pr-foto Samfund Vildt boom: Danmark har fået et helt nyt erhverv

Køberen var den stenrige hotelgigant, Arp-Hansen Hotel Group, som indrettede et ungdoms-hostel lige her i et område, som stadig er den røde fagbevægelses højborg.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at de kontorer, hvor faglige konsulenter forhandlede overenskomster, nu bliver brugt som sovestuer for selvstændige takeaway-bude, typisk fra lavtlønslandet Argentina.

Bude fra Wolt bor sovestuer med seks køjer. Foto: PR
Bude fra Wolt bor sovestuer med seks køjer. Foto: PR
 

De deler udsigt med naboen 3F, som kræver af budtjenesten Wolt, at de unge immigranter på Steel House skal organiseres under en overenskomst med feriepenge, pension og så videre.

Wolt-budenes nabo er 3F, som vil have dem på overenskomst. Foto: Ekstra Bladet
Wolt-budenes nabo er 3F, som vil have dem på overenskomst. Foto: Ekstra Bladet
 

Da Takeaway-kurerer skal registreres hos Fødevarestyrelsen som selvstændige detailtransportører har Ekstra Bladet fundet data, som beviser, at 107 bude, næsten alle fra lavtlønslandet Argentina, har adresse på Steel House.

Nogle af de 107 er flyttet eksempelvis i bofællesskaber i lejligheder typisk med landsmænd, mens andre er hjemrejst, men har så glemt at oplyse det til fødevaremyndighederne..

Men de, som bor på Steel House, betaler cirka 3.000 kr. om måneden for at sove køjesenge på små værelser med plads til fire eller seks personer, som typisk også arbejder for diverse udbringnings-tjenester, mange for Wolt.

A- og b-hold
At så mange madbude bor på hostel i København, understreger en ulighed på det danske arbejdsmarked, som består af et a- og et b-hold, mener Janne Gleerup, lektor og ph.d. ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

- Det viser, at nogle grupper på arbejdsmarkedet ikke har mulighed for at kombinere arbejdslivet med muligheden for at have et hjem og en familie, siger Janne Gleerup til fagbladet 3F.

Hun mener, mange arbejdsmigranter vil være glade for muligheden for at bo på et hostel og arbejde som selvstændige madbude i Danmark. Men accepterer man det fra politisk hold, vil samme vilkår kunne brede sig til andre brancher, fastslår hun.

- Det skurer i danske ører, hvor vores samfundsmodel er baseret på velfærd og ordnede forhold. Men det understreger, at nogle tjener penge på de dårlige vilkår, siger Janne Gleerup til fagbladet.

Nu 12.700 madbude: Danskerne gider ikke selv hente mad, så pludselig er der flere madbude i Danmark, end der er socialrådgivere

--------- SPLIT ELEMENT ---------

18 ud af 20 Wolt-bude: Vi er glade

Vi gider ikke fastansættes, lyder det fra Wolt-bude

- Der var ikke meget privatliv, siger den 28-årige argentiner. Foto: Henning Hjorth
- Der var ikke meget privatliv, siger den 28-årige argentiner. Foto: Henning Hjorth

- Hvorfor skal I journalister altid fokusere på det, spørger den 28-årige argentiner, Wolt-buddet Paola Reale fra ungdomshostellet Steel House i København.

Ekstra Bladet har netop spurgt, om hun føler sig tryg som freelancekurer tilknyttet Wolt, som ikke yder pension, barsel, feriepenge og løn under sygdom.

- Ja, jeg fint tilfreds med lønnen og fleksibiliteten i mit job, og for mig at se er det mest et emne, som har fokus hos fagbevægelsen og i medierne, siger, Paola Reale.

Ekstra Bladet har hos Fødevarestyrelsen fået adgang til telefonnumrene til de 107 bude, der bor på - eller har boet på - Steel House. 18 ud af 20 svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med at arbejde for Wolt.

Brøkdel
Den universitetsuddannede psykolog udvandrede i august i fjor til Danmark fra sit hjemland, hvor selv akademikere - hvis de kan finde job - kun tjener en brøkdel af de 30.000-40.000 kr., som et Woltbud hurtig kan tjene i Danmark.

Som så mange andre argentinske platformsarbejdere boede hun på sovestue på Steel House i sin første periode i Danmark.

- Der var ikke meget privatliv. Heldigvis mødte jeg en fransk kæreste, som jeg nu er flyttet sammen med i bofællesskab med to andre.

Magelig type
Denne kolde vinter gider hun ikke bringe særligt mange måltider ud.

- Jeg er lidt den magelige type, som nyder bare at slappe af og arbejde lidt, når det passer mig. Vågner jeg en kold dag, uden lyst til at arbejde, lader jeg bare være. Jeg er fri som fuglen.

Så for Paola er Wolt-udbringningen blevet en slags deltidsjob.

- Jeg tjener 10.000-12.000 kroner efter skat for 3-4 timer arbejde dagligt. Det er fint for mig. Jeg foretrækker at bruge dagen indtil kl. 17 på at slappe af, dyrke sport, være sammen med min kæreste, siger hun.

- Og jeg står ikke til ansvar for nogen. Jeg har ingen chef. Jeg skal kun kun betale skat og husleje. Og jeg er her ikke for at tjene penge, men for at lære kulturen at kende og for at forbedre mit engelsk og måske lære dansk.

På samme måde siger 16 ud af 20, at de ikke har ønske om fastsansættelse under overenskomst.

Flugt fra Argentina
- Man siger, at livskvaliteten i Danmark er høj. Derfor er jeg her. Du kan kalde det en flugt fra Argentina, hvorfra jeg udrejste under nedlukningen i august sidste år - også fordi, at jeg som nyuddannet ledig ikke ønskede, at min familie skulle forsørge mig.

1 af 2 I 2018 var der i Danmark 919 små selvstændige, som bringer mad ud for onlineplatforme som Wolt og Nemlig.com. Her i begyndelsen 2021 var der hele 12.695.
2 af 2 Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at de kontorer, hvor faglige konsulenter tidligere forhandlede overenskomster, nu bliver brugt som sovestuer for selvstændige takeaway-bude, typisk fra lavtlønslandet Argentina. Foto: PR
545 kommentarer
Vis kommentarer