Her hører døv baby sin mors stemme

En far har delt det fantastisk øjeblik, hvor en fire måneder gammel pige får tændt for sit nye høreapparat

Video: Paul Addison

En rørende video af en kun fire måneder gammel piges reaktion, da hendes høreapparat bliver tændt, går lige nu verden rundt.

Videoen viser lille Georgia stirre ind i kameraet, og hendes mors stemme kan høres sige 'OK, så vi har lige tændt dit høreapparat. Kan du sige hej til alle?'

Videoen har pigens far, Paul Addison, delt på sin Twitter-profil med teksten 'Når vores datters nye høreapparat bliver tændt om morgenen.'

750.000 har set videoen
Lille Georgias reaktion, om du kan se i videoen i toppen af artiklen, taler for sig selv, og den er da også på få dage gået viralt på det sociale medie. Over 750.000 har set videoen, siden den blev lagt op torsdag, og i kommentarerne skriver flere, at de har haft lignende, lige så rørende oplevelser, med deres døve børn.

Til CNN fortæller Paul Addison, at han og hans kone opdagede, at datteren havde store hørevanskeligheder, da hun 'dumpede' sin første høreprøve i Harrogate i England. Derfor blev hun henvist til en audiolog, hvor hun blev diagnosticeret med 'alvorlig døvhed'.

'Helt vidunderligt'
De blev anbefalet at få høreapparater til lille Georgia, og for omkring fem uger siden fik hun sit nye apparat på for allerførste gang. Han beskriver den første gang, Georgia hørte sine forældres stemme, som 'helt vidunderlig'.

- Det var en lettelse, og vi så ret hurtigt, at de fungerede godt. En rigtig følelse af, at tingene kunne blive bedre, siger Paul Addison.

Han vil råde andre forældre i lignende omstændigheder til at tale med andre om det. For ham har det været en en rørende oplevelse at se de mange reaktioner på videoen på Twitter. Her har flere andre familier berettet om deres tilsvarende oplevelser på forskellige stadier i børnenes liv, og det, fortæller han, har skabt et nyt håb for hans familie.

35 kommentarer
Vis kommentarer