Her kan det blive 27 grader i dag

Torsdag byder på strandvejr, men derefter strømmer en koldfront ind over landet, som giver efterårslignende temperaturer

Vejret bliver allerede væsentlig køligere fra weekenden, men hvordan er prognosen for resten af august og september? Få svaret her

Hvis det er tilladt på din arbejdsplads, så tag endelig de korte rør på i dag. Det kan nemlig blive helt op til 27 grader torsdag.

Det melder DMI.

- Det er især i de østlige egne, hvor der ikke er pålandsvind fra vest, at det bliver varmt. Især på Lolland, Falster, Sjælland og Bornholm kan temperaturerne nå højt, siger Anja Bodholdt fra DMI til Ekstra Bladet torsdag morgen.

Selvom temperaturerne ligger lunt i svinget, kan der sagtens komme skyer ind over landet.

- Især den nordvestlige del af Jylland kan i løbet af dagen få et vekslende skydække ind over sig. Det skyldes en koldfront, som kommer ind over os, siger den vagthavende meteorolog.

Vejret skifter
Koldfronten betyder, at vejret allerede i morgen ændrer sig markant i hele landet.

- Det tager lidt tid, inden koldfronten når hele landet, men når luftmassen har nået hele landet i morgen, så vil temperaturerne ligge mellem 16 og 21 grader, og der kan både være lidt sol, lidt skyer og lidt regn, siger Anja Bodholdt.

I weekenden bliver det endnu køligere.

- Weekenden står i den kølige luftmasses tegn. Vinden bliver lidt kraftigere, og der kommer flere skyer og byger. Temperaturerne lægger sig mellem 15 og 18 grader, siger Anja Bodholdt.

Vinden kommer i weekenden fra en sydvestlig retning med drivende skyer.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere