Her ophæves forhadt forbud

Som det første område ophæves nu afbrændingsforbuddet nu hos Midtjysk Brand og Redning

Nu kommer regnen. Få en vejrudsigt for ugen her

Opdatering klokken 11.53: Danske Beredskaber oplyser, at 34 kommuner har ophævet afbrændingsforbuddet fra klokken 17.00 i dag.

Den massive regn de seneste dage får nu Midtjysk Brand og Redning til at ophæve afbrændingsforbuddet i og omkring Silkeborg og Viborg.

Det oplyser sekretariatschef for Danske Beredskaber Bjarne Nisgaard til Ekstra Bladet.

- I Silkeborg og Viborg ophæver man afbrændingsforbuddet fra klokken 17, siger Bjarne Nisgaard.

Også hos Trekantsområdets Brandvæsen, der dækker seks kommuner i Jylland, ophæver som det første det afbrændingsforbud, der har været i kraft siden juli, skriver TV SYD.

Foto: Per Rasmussen Samfund - 13. aug. 2018 - kl. 08:58 Nyt skybrud på vej: Fare for oversvømmelse

På grund af forbuddet har danskere landet over kunne få bøder på op til 5000 kroner for at tænde bål, at grille eller på anden måde være uforsvarlig med ild.

 

Sekretariatschef for Danske Beredskaber forventer, at flere kommuner indenfor kort tid vil følge Midtjysk Brand og Redning samt Trekantsområdet.

- Det må formodes, at kommuner i området vil følge trop, siger han men understreger samtidig, at man fortsat skal tage afbrændingsforbuddet alvorligt i resten af landet, hvor det stadig er gældende.

- Det er muligt, der er kommet store mængder vand i skybrudslignende byger. Men det er ikke den bedste måde at få genetableret væskebalancen i landskabet. Jorden kan ikke nå at suge ret meget af vandet til sig i skybruddene. Der er den silende regn bedre, lyder det fra Bjarne Nisgaard.

Tidligere på formiddagen understregede man da også fra Bornholms Politi, at afbrændingsforbuddet fortsat gælder.

- Det er vigtigt, at man væbner sig med tålmodighed. Man kan med fordel holde sig orienteret på sit lokale beredskabs hjemmeside, siger Bjarne Nigaard.

Danmark har siden 4. juli haft landsdækkende afbrændingsforbud efter en knastør sommer, der siden maj bød på høj sol og meget lidt nedbør.

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere