Her rammer vindstød af stormstyrke

Der kommer voldsomme vindstød tirsdagen igennem, fortæller DMI

Få en vejrudsigt for ugen her. Video/redigering: Christer Holte, Kenneth Meyer, Local Eyes/Signe Skov

Man skal have noget at stå imod med, hvis man bevæger sig ud til de danske kyster tirsdag, da vinden bliver hård.

Det fortæller DMI.

- Det bliver mere blæsende endnu. Vi ligger allerede nu med kuling fra Sydvest i den sydlige del af landet, og vi forventer, at den tiltager i løbet af dagen.

- Vi kan komme op i det, der hedder hård kuling, stormende kuling. Ved de kystnære områder kan der komme vindstød af stormstyrke, siger vagtchef Klaus Larsen.

Blæsevejret skyldes et lavtryk i den nordlige del af landet.

Bliver bedre
Heldigvis fortsætter det hårde blæsevejr ikke ugen ud.

- Det topper ved eftermiddagen først på aftenen, hvorefter det aftager. det bliver mere fredeligt onsdag og torsdag, når lavtrykket er væk. Det bliver til gengæld også en anelse koldere, siger vagtchefen.

Der kan den næste tid falde en anelse sne, men det vil smelte i løbet af formiddagen.

23 kommentarer
Vis kommentarer