Her rammer vinter-solen

Fredagens vejr bliver for det meste af landet en overskyet fornøjelse, men i Syd- og Sønderjylland vil solen kigger frem sidst på dagen

Det meste af landet vil få en overskyet dag, men i de sydlige dele af landet, vil solen bryde frem i løbet af dagen (Foto: Thomas Borberg)
Det meste af landet vil få en overskyet dag, men i de sydlige dele af landet, vil solen bryde frem i løbet af dagen (Foto: Thomas Borberg)

For få dage siden aflyste DMI vinteren og fastslog, at det kolde og vinterlige vejr ikke vender tilbage før om mange måneder.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at foråret står lige for døren, fortæller meteorolog ved DMI Lars Henriksen.

- Vejret er noget mellem fornøjet for tiden. Vi er i en overgangs periode, hvor det hverken er forår eller vinter, lyder det.

Dagen i dag kalder på udendørsaktiviteter for de friske, da regn og blæst vil være fraværende, så en tur i skoven eller en cafe latte og en gå tur vil ikke være helt af vejen.

- Det meste af dagen vil det være overskyet over det mest af landet med en smule finregn. I morgen og formiddags timerne vil temperaturerne ligge omkring frysepunktet mens vi ud på dagen vil få mellem 2-5 grader.

Han understreger dog, at bilister i morgentimerne skal være opmærksomme på glatte veje centralt på Sjælland, Jylland og Fyn, hvor temperaturerne nogle steder vil ligge under frysepunktet.

- I eftermiddag løsner skydækket op i de sydlige dele af landet. I Syd- og Sønderjylland vil der komme lidt eller nogen sol og lokalt vil temperaturerne kravle op i nærheden af de syv grader. Resten af landet må dog se langt efter solskinnet i dag, siger Lars Henriksen.

Vinden vil være svag til jævn og komme fra en syd, sydøstlig retning og det vil holde tørt, lyder det fra Lars Henriksen.

Mild fastelavns weekend
I weekenden, når de små poder skal ud med rasle bøssen, ser det også ud til at holde tørt, om end Superman, Batman og Hulk skal huske frakken, når der skal inkasseres slik og mønter.

- Vejret holder tørt, og vinden ligger på et behageligt leje fra svag til jævn fra øst og sydøst. Søndag frisker vinden dog lidt mere op fra øst og nordøst. Krydret med lidt sol, bliver det jo nærmest det helt perfekte fastelavnsvejr, siger meteorolog Lars Henriksen.

- Jo længere nordpå man kommer, des større risiko er der for overskyet vejr, siger meteorolog Lars Henriksen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere