Her skal 30 danske forbrydere bo

I videoen her kan du det nye psykiatrihospital, der blandt andet skal huse 30 af landets farligste psykisk syge

Se er nye hospital her (Video: Region Sjælland)

Mandag åbner det nye psykiatrisygehus i Slagelse.

Milliardbyggerriet har 194 sengepladser og 30 af de pladser skal bruges som sikringsafdeling, der bliver hjem for landet farligste psykisk syge.

Her skal mordere, voldtægtforbrydere og andre dømte afsone deres straf, hvis de er dømt til forvaring eller er for syge eller farlige til at afsone i et almindeligt fængsel eller retspsykiatrisk afdeling.

- Sikkerheden omkring Sikringsafdelingen er især koncentreret om, at folk ikke kommer ind til de patienter, vi har. Mange af patienterne er bange for samfundet, og derfor er det ikke flugtforsøg, men indtrængen vi har fokus på, fortæller Michael Werchmeister, psykiatridirektør i Region Sjælland til Ekstra Bladet.

Bor der i 20 år
De patienter, der er på Sikringsafdelingen, er eksempelvis dømt sindsyge i gerningsøjeblikket, og ifølge Michael Werchmeister er de indlagt rigtig lang tid, nogle personer bor på denne slags afdeling i 20 år uden at komme ud.

Derfor har det også været vigtigt for hospitalet at skabe nogle rammer, der kan huse mennesker i så mange år.

- Der er nogle store udendørs arealer tilknyttet Sikringsafdelingen. Både haver og sportsområder til de patienter, der skal sidder her i mange år, fortæller Michael Werchmeister til Ekstra Bladet.

Sikringsafdelingen i Slagelse modtager alle 30 patienter, der i dag er placeret i Nykøbing Sjælland.

Se videoen fra det nye hospital i playeren øverst.

35 kommentarer
Vis kommentarer