Her sker miraklet: 12 drenge og fodboldtræner fundet i live efter massiv redningsaktion

12 drenge og deres fodboldtræner er fundet i live efter en massiv redningsaktion i Thailand

Her finder de de forsvundne børn. Video: Royal Thai Navy

12 drenge og deres fodboldtræner er fundet i live efter en massiv redningsaktion i Thailand.

- De er alle sikre, men missionen er ikke overstået. Vores mission er at eftersøge, redde og få dem sikkert hjem.

- Indtil nu har vi kun fundet dem. Nu skal vi have dem ud af grotten og få dem hjem, siger guvernør Narongsak Osotthanakorn ifølge BBC på en pressekonference.

Forsvundet i ni dage
I ni dage har redningsfolk kæmpet en indædt kamp for at redde de 12 fodbolddrenge samt deres træner, efter de 13 personer blev fanget i en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand.

Redningsfolkene har i forbindelse med redningsaktionen haft yderst svære vilkår at arbejde under.

Myndighederne har tidligere meldt ud, at vandet i grotten steg på grund af kraftige regnskyl i området.

I perioder er vandet steget med 15 centimeter i timen i grotten, drengene var fanget i samtidig med, at ilten i den otte kilometer lange grotte er blevet presset ud.

Redningsarbejderne har derfor kæmpet mod tiden, for at nå ind til de indespærrede, før det var for sent.

Hule-eksperter tilkaldt
Både amerikanske og britiske eksperter har deltaget i rednings-arbejdet.

Drengene er i alderen 11-16 år - deres træner er 25 år.

Under redningsarbejdet har børnenes familie ventet udenfor - uden reelt at kunne gøre andet end at bede.

Navy Seals dykkere
Dykkere fra det thailandske svar på Frømandskorpset har adskillige gange forsøgt at trænge ind til det højtliggende plateau dybt inde i grotten, hvor drengene menes at være søgt hen. Mørke, stigende vandstand og sanddynger har gjort arbejdet særligt svært.

I sidste ende var det dog netop dykkerne, der fandt frem til de 13 nødstedte. På en video offentliggjort af de thailandske myndigheder ser man dykkerne inde i det hulrum, som de 12 fodboldspillere og træneren har søgt tilflugt i.

Endnu kan de nødstedte ikke reddes ud af grotten, men vil nu få bragt mad, drikke og andre forsyninger ind til sig indtil de kan reddes ud.

Drengene blev meldt savnet, da de ikke kom tilbage fra fodboldtræning lørdag i forrige uge.

Tham Luang Nang Non grotten ligger ved Chiang Rai i det nordlige Thailand. Grotten er et yderst populært turistmål.

Foto: AP Photo/Sakchai Lalit 112 - 28. jun. 2018 - kl. 12:31 Drenge fanget på 5. døgn i grotte: Vandet stiger med 15 cm. i timen

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere