Annonce:
Annonce:

Her titter solen frem i våd og grå weekend

Efteråret er kommet for at blive, men jyderne kan få et strejf af solskin, inden regnen overtager på ny

Regn, regn, regn, regn, regn. Efteråret er kommet for at blive. Foto: Anthon Unger
Regn, regn, regn, regn, regn. Efteråret er kommet for at blive. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Samfund

Efteråret har ramt Danmark, og DMI melder om ustadigt vejr, så langt øjet rækker.

Du kan med andre ord godt vænne dig til de grå og våde skyer, som har lagt sig over hele landet lørdag.

- Det ustadige vejr fortsætter både i weekenden og i næste uge, siger Thor Hartz, vagthavende meteorolog hos DMI.

Solstrejf til jyderne
Lørdag byder på spredte byger, tunge skyer og kølige temperaturer på omkring 13-15 grader. Der er dog et lille lyspunkt i vejrudsigten, hvis du vel at mærke bor i Jylland.

- Der kommer et solstrejf til de heldige, siger Thor Hartz.

Bor du i Københavnsområdet, skal du til gengæld regne med lidt mere regn end i resten af landet.

Kuling ved kysterne
Søndag byder på lidt varmere temperaturer - 14-18 grader - men til gengæld passerer et nyt regnvejr ind over Danmark og breder sig i dagens løb fra Jylland ind over Fyn og Sjælland.

Annonce:

- Især Fyn og Jylland får store mængder regn søndag, siger han og tilføjer, at det ikke bliver kraftig regn, men til gengæld mere eller mindre konstant.

Østsjællanderne og bornholmere kan formentlig nøjes med gråvejr og lidt spredte byger.

Samtidig tager vinden til, især ved kysterne.

- Det bliver en ret blæsende dag i morgen med jævn til hård vind og stedvis op til kuling, siger meteorologen.

Klassisk efterårsvejr
Der er intet overraskende i hverken weekendens eller næste uges vejrprognoser. Der er med andre ord tale om helt almindeligt oktobervejr, og der er ikke umiddelbart udsigt til flere sommerlune dage, men derimod ustadigt, gråt og vådt vejr.

Mandag bliver således en smule bedre end søndagen med mulighed for en smule solskin, mens tirsdag igen byder på gode mængder regn.

- Det er rigtig klassisk efterårsvejr, siger Thor Hartz, men siger dog, at det på nuværende tidspunkt ser ud til at blive en smule bedre i slutningen af næste uge. Prognoserne en uge frem er dog fortsat for usikre, til at han vil love noget.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: