Herfra valfarter romaer til Danmark

Detaljeret kendskab til danske ord og steder er en del af oplæringen i rumænsk landsby, hvor de vurderer, at tre fjerdedel af beboerne rejser til Danmark for at tjene penge

7-årige Alberto har allerede lært at spille på harmonika. Foto: Per Rasmussen.

MARGINEANU, RUMÆNIEN (Ekstra Bladet): ’Hej, hvordan går det?’, lyder det pludselig på gebrokkent, men letforståeligt dansk.

Vi er to timer fra Rumæniens hovedstad, Bukarest, i et støvet landsby med jordveje, hestevogne og høns, der går midt på gaden. En verden til forskel fra dagligdagen i Dannevang. Men vi er alligevel landet midt i ’Lille Danmark’.

Her kan indbyggerne hjemmevant nævne steder som Vesterport og Strøget, mens ’Odense’ ligger lidt mere uldent i munden. Og ’Hej, hej’ og ’Hus Forbi’ er en del af ordforrådet. Men så kan de heller ikke et ord mere på hverken dansk eller engelsk.

- 3 ud af 4 her rejser til Danmark, vurderer 30-årige Radu Gigel, der selv har været frem og tilbage til Danmark for at tjene penge adskillige gange de sidste ti år. Han siger, han sælger bøger og blade og faktisk skal rejse tilbage til Danmark, dagen efter vi møder ham. Så bytter han hestevognene ud med pladsen ved Rådhuspladsen i København.

- Alle her er i familie eller kender hinanden, så hvis en eller ti tager derop, så spreder de ordet om at det er okay her, kom herop, jeg tager min fætter med eller mit barn eller min far, siger han om årsagen til, at de lige har udvalgt Danmark.

Dansk besøg
Han tilføjer, at han ønsker sig et ordentligt job i Danmark med papirerne i orden, men at Hus Forbi gør det svært for dem at sælge blade legalt, fordi de ikke taler engelsk.

Det rygtes hurtigt, at der er besøg fra Danmark. Børnene flokkes om os, folk råber ’hej, hej’ efter os og kommer hen og taler eller stiller sig op og vinker og smiler.

Se også: På besøg hos roma-familie i Rumænien: Vi er ikke alle tiggere og tyve

Flere fortæller, at deres mænd er i Danmark, eller at de selv har været af sted. Alle har et forhold til landet mod nord.

42-årige Boaleu Inimio har rejst til Danmark de seneste 10-12 år. Hans familie er musikanter, og hans bror og far er i København nu for at spille.

 

Hans favoritsted er Nikolaj Plads, fordi han får lov til at stå ret meget i fred for politiet med sin harmonika. Her kan han tjene 2-300 kroner om dagen.

- Jeg har haft nogle problemer med danskere. En gang, hvor jeg stod og sang, havde jeg min krukke med penge, og så var der en, der spyttede ned i den. Det, synes jeg, var meget uforskammet, siger Boaleu Inimio.

Han er også blevet tilbageholdt af politiet og har fået en bøde på 100 euro, fordi hans spil på harmonikaen blev anset for tiggeri.

- Jeg har problemer med de danske myndigheder. De lader mig ikke spille. Jeg tager af sted, fordi jeg er fattig, og så er det normalt at blive fristet til at gøre noget dårligt, når jeg ikke får lov til at gøre noget, som jeg ser som lovligt. Så jeg føler, at så skal jeg måske bare gøre noget ulovligt, siger han og afviser dog, at han faktisk har gjort det. Til gengæld har han et ønske.

Vil tale med politichefen
- Jeg vil gerne tale med politichefen og bede ham spille på harmonikaen, så han kan se, hvor svært det er, og at han ikke kan, så han kan indse, at det er et håndværk og ikke det samme som at tigge, siger han og går i gang med at spille på harmonikaen for os, som stod vi på Strøget, ligesom også næste generation af musikanter i de danske gader, hans nevø Alberto på 7 år, går i gang på imponerende vis.

Imens bliver en flok køer gennet forbi os.

Den 42-årige rumæner forstår ikke, at det nu kan koste 14 dages ubetinget fængsel, hvis man bliver taget i at tigge i Danmark.

- Det er ikke okay, at de putter musikanter i samme kasse som tiggere. Måske vil den lov stoppe tiggeri, men det vil ikke stoppe tyveri. Jeg tigger ikke. Jeg spiller. Jeg får 14 dage. Og dem, der stjæler, får også 14 dage. Det er ikke fair, siger han og afviser, at det får ham til at holde sig væk fra Danmark.

- Om vinteren har vi intet at lave her. Og i Danmark er der noget at lave. Så hvor end pengene er, så er det godt, siger han og understreger, at han er sikker på, at der ikke er nogle tyve fra Margineanu, der tager til Danmark.

- Vi ville ikke gøre det, for vi lever af Danmark. Jeg har brug for pengene fra Danmark for at opfostre mine børn, siger han, men nævner samtidig navnene på flere rumænske landsbyer, hvor han mener, at de kriminelle kommer fra.

- Kan du forstå, hvis nogle danskere ser på dig og tænker, at du nok også stjæler, fordi vi oplever så mange tyverier?

- De mennesker, der ser dårligt på mig, gør det formentlig, fordi de har været ofre for dårlige romaer og putter os alle i samme kasse. Det er deres mening. De kan tro, hvad de vil. Men jeg synes ikke, det er fair. Indtil den danske regering laver en stærk lov mod at stjæle, så vil det ikke stoppe.

30-årige Radu Gigel fortæller, at han har en kammerat fra landsbyen, der blev snuppet i at stjæle en sodavand i Danmark og blev udvist i seks år. Han er nu i Sverige.

- Jeg forstår det ikke. Han kunne jo bare samle nogle flasker og købe den. Jeg ville aldrig gøre sådan noget, siger han og tilføjer, at han også kender nogle, der har snydt gamle mennesker, men ikke synes, det er i orden.

- Er det Danmarks ansvar at forsørge jer?

- Ja og nej, siger Boaleu Inimio og tager fat om skuldrene på en pige i seks års alderen, der står ved siden af ham.

- Dette barn får et meget lille beløb fra Rumænien, og jeg kan ikke betale for, at hun lærer at spille. Derfor bliver jeg nødt til at tage til Danmark. Jeg ville ikke tage af sted, hvis jeg havde 500 euro om måneden i Rumænien. Men her kan jeg højst tjene 100 euro om måneden, siger han uden helt at svare på spørgsmålet.

Under vores samtaler med flere af byens indbyggere bliver hjemløse-bladet Hus Forbi nævnt flere gange.

Boaleu fortæller, at de store huse i byen er ejet af dem, der har fået lov til at sælge Hus Forbi legalt, mens en kvinde fortæller, at tilladelsen blev taget fra hendes mand, fordi han ikke kunne tale engelsk.

Avisen, der bliver solgt foran stort set hvert et supermarked i danske storbyer, bliver tydeligvis set på som branchen med mælk og honning, og de legale sælgere bliver set på med misundelse.

Han ønsker, at der var en organisation i Danmark, der kunne organisere det, så musikanterne også kunne få lov til at spille lovligt.

Men indtil da tager han den på chancen. Fordi han er nødt til det.

1 af 2 Foto: Per Rasmussen
2 af 2 I byen Margineanu er beboerne særlig glade for Danmark, mange har været der eller har familie der har. Boaleu 42 år og Radu på 30 år har ofte været i Danmark. Foto: Per Rasmussen
146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere