Herlufsholm har slået stillingen som rektor op

Kostskolen Herlufsholm søger ny rektor hurtigst muligt. Det fremgår af et stillingsopslag fra skolen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Følg Samfund

Herlufsholm har slået et stillingsopslag op om at blive skolens næste rektor.

- Herlufsholm Skole og Kostskole søger en erfaren, samlende og inspirerende rektor, står der blandt andet i jobopslaget.

Kostskolens bestyrelse valgte kort tid efter, at en dokumentar om skolens kultur blev sendt på TV 2, at fyre skolens hidtidige rektor, Mikkel Kjellberg.

Ifølge opslaget skal skolens kommende rektor have et holistisk menneskesyn. Desuden skal rektor skabe en kultur funderet på positive sociale fællesskaber.

- Rektor skal for skolens elever sikre trygge og kompetente rammer, der giver dem den bedste uddannelse og dannelse i forhold til de udfordringer, som fremtidens samfund byder på, skriver skolen.

Derudover skal rektor være med til at sikre trygge og tidssvarende rammer på skolen og kostskolen.

Skolen forventer også, at en ny rektor har solid erfaring med forandringsledelse. Den nye rektor skal desuden have høj personlig integritet, som det bliver udtrykt i opslaget.

Siden Mikkel Kjellberg blev afskediget 7. maj, har Herlufsholms vicerektor fungeret som rektor.

Afskedigelsen kom, efter at tidligere elever i en TV 2-dokumentar fortalte om en kultur, hvor de havde oplevet vold og seksuelle krænkelser på skolen.

Beslutningen om fyringen af rektor blev truffet på et ekstraordinært bestyrelsesmøde.

I den forbindelse besluttede bestyrelsen også at indføre en række ændringer på skolen. Den afskaffede blandt andet skolens præfektordning.

Rektor skal være med til at føre ændringerne ud i livet, står der i jobopslaget.

- Med afsæt i bestyrelsens beslutning i maj 2022 om at foretage en markant og omfattende forandringsproces på Herlufsholm, er det rektors opgave, sammen med skoleledelsen og bestyrelsen, at føre Herlufsholm sikkert gennem dette arbejde.

Herlufsholm søger en ny rektor, der kan starte hurtigst muligt, fremgår det af opslaget.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind